United States or Canada ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Frøken Frederikke, der ikke havde hørt, hvad de to andre talte om, lo stille hen for sig og sagde: »Jeres Far, den Vindbeutel!« ... Kan I huske, at det kaldte Onkel Joachim ham, sidste Gang vi var paa Ravnsholt? Ja, han var en klog Mand! nikkede Frøken Charlotte Aa, Anna , udbrød hun saa irriteret kan Du ikke sidde stille med det Hoved! Jeg bliver ganske søsyg af at se paa Dig!
"Jeg har ingen Tid til at tale med jer sig til jeres Moder, at jeg kommer hjem til Lunch," og idet han gjorde en Undskyldning, fordi han gik saa pludselig han skulde til et Møde i City forsvandt han ud af Stuen. Jeg gad vide, hvorledes Lady Ver faar hans Hjerte til at banke. Jeg kan godt forstaa, at hun foretrækker Lord Robert. "Hvorfor er Papas Næse saa rød?" spurgte Yseult.
Og den gamle, som stod derude i Vinden og frøs, ogsaa han hørte Børnenes Latter. Til sidst blev han vred og vendte sig ind mod Land og raabte: „Dæmp jeres Raab! Sælerne er bange for jer!“ Men Børnene legede, og Børnene skreg. Og den gamle gik hjem. Næste Dag stillede han sig paa Isen lige ud for Husene, og der stod han og ventede paa, at Sæler skulde drage Aande.
Se jeres Farbror! sagde Niels fornøjet. Mikkel forskede i de unge Ansigter og genfandt Slægtens Træk i dem alle. Der kom Mad paa Bordet, og medens Mikkel spiste, sad hele Familjen rundt om ham. Niels saa med Iver paa den hjemkomne og glædede sig ved hans Appetit, Konen og Sønnerne holdt sig sømmeligt tilbage og tav, men de betragtede Mikkel uafbrudt med mægtig og velment Nysgerrighed.
Niels . Da havde han dog Kræfter nok til at bære Brændet hjem paa sin Ryg, den Kjæltring! Baronen . Hold sin Mund, Niels, og lad Skriveren tale! Han segnede jo om paa Jorden for Jeres Øjne. Og endda satte I ham op paa det skarpe Bræt, med Brændeknippet paa Ryggen og et Favnestykke bundet til hver af hans Fødder. Har I da intet Hjerte i Livet, Menneske?
Saa husker man, da man som ganske ung læste dem for første Gang, og tidt og ofte dukke Jeres gamle Ansigter op rundt om mig, og jeg tænker paa den Tid. Jo et lille Liv er lykkeligt, stille, og lykkeligt. Og saa føler man, at her kan man spænde over, hvad man skal, og her elsker de En.... De tror lidt paa mig, og jeg holder af dem....
Her vil jeg sidde og dø. I maa helst allesammen gaa Jeres Vej og lade mig krepere i Fred , for det holder jeg mest af. Naa, naa, lille Ingwersen ... trøstede Fru Line Hvis Du ikke mener, at Du kan taale at gaa op, vil Ane Kokkepige vist gerne bære Dig; hun er saa stærk. Jeg ta'r hende som en Sveske! sagde Ane. Ingwersen blev sprutrød: Bære ...! gentog hun Bære mig!
Husker Du, Jeres Sofie bragte Dig og "skulde hilse fra Fruen", mens hun tog Tøjet af Dig, det ene Stykke efter det andet, som om hun løste en Bylt op. Der var ingen, der forskrækkede Mama som Jeres Sofie: -Jeg véd ikke, sagde hun; men hun har Øjne, som søger hun alt Støvet paa Møblerne. Moder havde det med at blive hed i Hovedet overfor fremmede Piger.
Aa, hvor vilde jeg dog gerne blive rigtig syg, for saa fik Du nok Lov af Rosita til at sidde ved min Seng og holde mig i Haanden, naar jeg skulde dø, for Du kan være vis paa, at hvis Rosita blev syg og døde, og Du saa giftede Dig med mig, saa skulde jeg nok være en god Moder for jeres Børn, og jeg skulde hver Dag gaa med dem ud paa Kirkegaarden og fortælle dem om hende; men Ens højeste Ønsker bliver jo aldrig opfyldte her i denne sørgelige Verden.
I skulde gaae lidt ned i Borgstuen imens, Peer Rasmussen! Kanske nogen af Pigerne kunde ha'e Lyst til at see "den Glædens Sol paany op over Jorden rinde"; saa fik I dog altid Anvendelse for Jeres Gratulationsvers. Reis Jer op og vær rolig; jeg vil tale med Jer hører I? Abigael . Vel, saa tag Jer sammen, at I kan forstaae, hvad jeg siger Jer. Ambrosius . Jeg forstaaer det, naadige Frøken!