United States or Indonesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men da der fremdeles intet Svar kom, gik hun atter ned i Gaarden, hvor Frøken Sofie stod og ventede. Han lukkede naturligvis ikke op for Mor? Nej ... Den unge Piges Øjne lynede: Bare det var ham , der var død! sagde hun. Men Sofie ... Ja, det siger jeg! Saa kunde vi andre da leve i Fred! Forvalter Larsen kom gaaende nede fra Ladegaarden.

»Nicolai klagede over Dem og sagde, at De var saa drillesyg.« »Saasagde Corpus Juris, idet han rolig blev siddende paa Bordet og ikke syntes at ville forhaste sig. »Har jeg været saa slem til at drille Dig i Dag, Nicolai?« »Det synes jeg ikke, Du behøver at spørge om jeg har jo ikke kunnet gaae et Øjeblik i Fred for Dig.« »Nu, nu, jeg meente det ikke saa ilde

Men skiller den vantro sig, lad ham skille sig; ingen Broder eller Søster er trælbunden i sådanne Tilfælde; men Gud har kaldet os til Fred. Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru? Kun vandre enhver således, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham; og således forordner jeg i alle Menighederne.

Men Alt passede saa godt sammen, der var en saadan Fred og Ro over det Hele, at det næsten syntes mig, som om dette Bord og disse Stole vare levende, som om man godt kunde tilbringe hele Timer i deres Selskab uden at kjede sig.

Men Sofie havde vendt sit forskræmte Ansigt op mod hende og sagt: Jeg kan ikke, Mor, jeg kan ikke! Det nytter ikke! Jamen, lille Sofie, husk dog paa, at naar vi nu flytter til Byen og faar en meget mindre Lejlighed, saa bliver Du jo nødt til at ... Sofie afbrød hende: Jeg flytter ikke med! sagde hun haardt Og lad mig saa være i Fred! Og Fru Line havde resigneret bøjet Hovedet.

Her vil jeg sidde og . I maa helst allesammen gaa Jeres Vej og lade mig krepere i Fred , for det holder jeg mest af. Naa, naa, lille Ingwersen ... trøstede Fru Line Hvis Du ikke mener, at Du kan taale at gaa op, vil Ane Kokkepige vist gerne bære Dig; hun er saa stærk. Jeg ta'r hende som en Sveske! sagde Ane. Ingwersen blev sprutrød: Bære ...! gentog hun Bære mig!

Saa sad hun Time efter Time, stirrende mod Mørket og Augustnattens Stjerneskud. Her var godt, køligt og taust. Her kunde hun være alene. Alle Tanker her fik de komme og gaa alle Længsler her fik de nye Haab. Og her kunde hun græde i Fred. Hun græd ikke af Glæde og ikke af Sorg, Taarerne kom uden at hun vidste det, og mens hun græd, bad hun til Gud, hun næsten havde glemt, troskyldige Bønner.

"Jeg indbød Dem med Villie til at møde ham i Lørdags," vedblev hun. "Jeg var sikker paa, at Deres Ynde vilde gøre Indtryk paa ham, ligesom paa mig og min Mand men nu spekulerer jeg paa, om det maaske ikke havde været bedre at vente. Han sagde, da De var gaaet, at De var meget for smuk for en Families Fred, og han beklagede Hr. Carruthers, hvis han blev gift med Dem!

Hun har altid havt Lyst til Bøgerne i Begyndelsen søgte jeg vel at sætte en Stopper derfor, men det kom der ikke noget ud af: nu, tænkte jeg saa, Enhver maa have Lov at gaae sine Veje, tvinge hende vilde jeg i al Fald ikke, og saa lod jeg hende beholde sine Bøger i Fred.

Den største Del af Tiden tilbragte jeg fjernt fra Byens Færdsel paa Domkirkepladsen og nød i Fred og Ro de vidunderlige Monumenter, der vare samlede der, Domkirken, det skjæve Taarn, Baptisteriet og Campo Santo; det var mit første Bekjendtskab med den tidligere, italienske Kunst. I Florents tilbragte jeg en hel Maaned.