United States or Bangladesh ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men jeg gentog blot mit foregaaende Svar. "For sidste Gang: Hvad véd De om Dr. Nikola?" "Jeg har sagt Dem det," svarede jeg med tungt Hjerte. Saa hævede han Haanden lidt og gjorde Tegn til Mændene ved Døren. Jeg blev straks grebet og kastet paa Ryggen ned paa Gulvet.
"Mo'r, Aage bli'r sort i Ansigtet." sagde hun. Moderen løb tilbage. Barnet laa rallende med stive Øjne. Hun rev Nina væk og kastede sig med et Skrig ned over Vuggen tog Barnet op, lagde det atter ned. "Han dør, han dør," raabte hun. Hun fløj op, greb en Flaske og hældte nogle Draaber i en Ske, "Han dør," gentog hun sagtere, blev ved mekanisk at gentage: "Han er død, han er død"
"Ja, jeg ved egentlig ikke," sagde en ung, høj Bonde, der stod støttet til sit Hvalspyd længere fremme i Baaden, "jeg ved egentlig ikke," gentog han og saa spørgende rundt paa Mændene, "om vi kan være flere hernede." Der blev en Pavse, en lang, dødsstille Pavse; alle stirrede op paa Niels.
Fru von Pøllnitz sagde tørt: Nej David. -Kære Mariane Hr. von Pøllnitz saa' ud i Luften med opspilede Øjne Hvad forudser man? Hr. von Pøllnitz gjorde en Pavse og slog med den flade Haand i Bordet: -Man forudser intet, Mariane, sagde han. Hr. von Pøllnitz faldt hen: Nej man forudser intet, gentog han. -Hvorfor spørger du ikke, hvad det er? sagde han. -Hvad er det da? Fruen var nervøs. -Hr.
Hun var slet ikke sulten! Og hun brød sig ikke Spor om Mad! Og det var noget godt Tosseri at slæbe hende op ad alle de Trapper! Hun vilde meget hellere blive ved at danse! De andre kunde godt spise uden hende! Og hun skulde pænt vise dem, at hun ikke vilde røre en Mundfuld! Saa, saa, Baby! formanede Frøkenen. Ikke en Mundfuld! gentog den lille og stampede i Gulvfliserne oppe i Galleriet.
Og Degnen havde vinket af et Par Mænd, at de skulde følge ham. Og nu stod Højvelbaarenheden deroppe ved Siden af Præsten. Og bag ham, paa det øverste Trappetrin, ventede to haandfaste Bønder for at komme ham til Hjælp, om det gjordes nødig. Rør ikke ved mig! Læg ikke Haand paa mig! gentog Mascani i Raseri og huggede ud efter Baronen med sin knyttede Højre.
Ja, det var'et, gentog han og rullede Tommelfingrene om hinanden. Saa du noget til Junkeren dernede fra Gaarden, Hr. Otte, de kalder ham? Spørgsmaalet kom saa uventet, at Mikkel hoppede paa Bænken. Hvem, hvor? Vor egen unge Herremand. Kanske du ikke har set ham, han tog til København nu i Foraaret. Ja det var jo ellers en noget u sæd vanlig Historie.
Hvad er der? gentog hun mer uroligt. Og da Schrøder, forstyrret, uden at ville det, rakte Telegrammet ud imod hende, sagde hun: -Det er Mo'r ... og havde revet Telegrammet op og læst det. -Naa, lille Tut, lille Tut, sagde Schrøder kun og tog om hendes Liv. Ida havde ikke talt. Det var, som hendes Øjne ikke kunde se nogen Ting, mens hun gik ind i Schrøders Kammer.
Jeg ved ikke, hvorledes de vilde have handlet med mig, havde Himlen ikke sendt mig Dem til Hjælp!" Jeg kyssede endnu en Gang hendes Haand og gentog mine Forsikringer. Saa vendte jeg mig rasende om imod Skaren, og et Øjeblik efter var Korridoren tom. "Grevinde," sagde jeg, "nu er De under min Beskyttelse. De er bleg og et Glas Vin vil sikkert gøre Dem godt."
Hun blev ved at snakke med sig selv om Bolling og de Saarede og om Vejen. -Der er ikke banet Vej, sagde hun, der er ikke banet Vej. Og et Ojeblik efter gentog hun paany: -Og saa vil Tine rejse ... som om det stod i Forbindelse med Vej og Blod paa Trappen og alle Sporgsmaal under Solen. Berg gik rundt i sin Stue, da Madam Bolling kom. -Er det Dem? sagde han hurtig og stansede sin Gang.
Dagens Ord