United States or Chad ? Vote for the TOP Country of the Week !
Februar, da Jack pludselig tilkaldte sin Ven, Dick, med Udbrudet: "Hvad er det der, ude i Vandet?" Dick Sand saa en Stund opmærksomt i den angivne Retning og meldte saa med høj Stemme: "Se ud, forud til Styrbord! Der flyder noget i Vindsiden!" Frelsen. Hidkaldt af Dicks Raab kom hele Besætningen løbende til Rælingen for at se, hvad det kunde være.
Han var en lyshaaret Kæmpe med et vældigt Fuldskæg, der naaede ham langt ned paa Brystet. Hun var høj, slank, næsten mager, med gnistrende sort Haar og smaa, gyldenlakbrune, længselsfulde Øjne. Dertil var hun stærkt sminket; og hendes Læber var smalle og blodrøde. Frøken Sofie havde engang sagt om hende, at hun saa »skæbnesvanger« ud.
"Jeg skal sige Dem, Naiveteten morede mig ..." En Herre rykkede Hr. Hoff i Kjolen ... "Kommer, kommer," sagde han saa og lo. "Ja vi skal senere gøre Bekendtskab".... Saa vendte han sig og blev forestillet for en høj, blond Dame, William kun saá paa Ryggen. Hr. Hoff var Aftenens Helt, og han havde ikke Tid til at være længe paa ét Sted.
Bered jer til Døden." Vi fik Befaling til at træde tilbage, og jeg kunde slet ikke forstaa, hvorfor de ikke straks ekspederede os, før jeg igen hørte en Bevægelse paa Trappen. Saa kom der en anden Procession Munke, som eskorterede en tredie Fange. Det var en høj, kraftig Fyr, og efter den Maade, han var klædt paa og raget, fik jeg ud af det, at det var en Munk.
William aabnede Læberne for at tale, han strakte sig helt frem. Hvor hun var smuk og stor, og høj ... Og saa gled hans søgende Blik ud over Atlaskens kælende Folder; han sad med bankende Hjerte, beklemt som før ved Boleroen ... "Og nu han, nu han," sagde han. Ægtemanden var ydmyg, bad. Men bestandig rolig strakte hun sine Arme frem, afværgende koldt. Nu havde hun viet sig til sin Enkestand.
Berg tav lidt, og med en Bevægelse med Hænderne, som sønderbrød han den tænkte Stav, sagde han med et utaalmodgt Suk: -Og saa vilde det være et Tornerosetableau, det hele Billede. Han vendte sig, just som han blev raabt an af en høj, lidt skingrende Stemme: God Aften Berg.
Han var meget høj, smal om Hofterne, havde en mørk Streg paa Overlæben; der var noget vist ufuldstændigt i hans Paaklædning, Axel saa pludselig, at han manglede alle Vaaben, og i samme Nu bemærkede han røde Spor af Reb om hans Haandled. Saa vidste Axel Besked, han sprang ind i Kamret, de talte i Munden paa hinanden. Kom her, sagde Axel rask.
Hans Arme faldt slappe ned, og han sank rallende tilbage i Puderne. Jens Oluf, Jens Oluf ... hulkede Konen. Og Fru Line sad raadløs. Da lød der paa én Gang Fodtrin udenfor paa Havegangen, og en høj ung Mand gik nynnende forbi Vinduerne. Han var barhovedet, og hans rødblonde Haar flammede i Solen.
Kromanden meddelte mig da, at Marmont havde trukket sig tilbage herover for to Dage siden, og at Prøjserne var gaaede over Aisne. En Time senere saa jeg i det svindende Dagskær to af deres Vedetter paa en Høj til højre, og da Mørket brød frem, skinnede deres Bivuak-Ild mod den nordlige Himmel.
Og oven over denne Flænge, over et Par store, triste Øjne, hvælvede sig en høj frembuet Pande, der var gennemfuret af dybe, tanketunge Rynker, som om dette usle lille sidste Skud paa den Uldahlske Stamme allerede før Fødselen havde siddet inde med al Slægtens bitre Viden ... Isidor rettede sig.