United States or Bangladesh ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun bevægede de to dejlige Hænder: -Derfor vil jeg gerne tale med Dig. Faderen havde i Halvmørket, hvor han stod, gjort en Bevægelse med sin Haand: -Du mener, hvorfor tale om det, som er saa forbi og som er saa længe siden? -Men jeg maa tale, Fritz hun vendte det blege Ansigt imod ham : for at forsvare mig. -Forsvare Dig? -Ja, Fritz.

Hvad mener De? Lad mig være! lad mig gaa for mig selv denne Gang, det er det eneste, jeg forlanger, fordi De fik Lov tog Dem Lov Men saa sig mig i alt Fald Farvel, farvel! Hun løb allerede mer end hun gik ned ad de sidste Sten og hen over Enggræsset, hvor hendes Skridt blev lydløse; kun Læderbeltet om hendes Liv knirkede ved den hurtige Bevægelse.

Saa gik hun hen og, med en hastig Bevægelse, bøjede hun sig og, mens deres Øjne mødtes saa meget som et Nu, kyssede hun hans Kind. -Naa, naa, min Pige, sagde han og drog sig bort, og Moderen stod allerede i Døren til Dagligstuen, da han sagde: -Hvad er det for Lig, som idag er staaet op af deres Kister? Moderen lo og sagde: -Der er ingen kommet endnu.

Jeg saá mig igen som lille Dreng spadsere i en engelsk Have med min smukke Moder, sammen med mine Legekammerater i Skolen, til Søs, i australske Guldminer o. s. v., i næsten hver Stilling, jeg havde været i, lige til vi kom til det Sted, hvor vi nu stod. Jeg saá paa Nikola, men hans blege Ansigt viste intet Tegn til Bevægelse.

Men da Jøderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus også i Berøa, kom de og vakte også der Røre og Bevægelse iblandt Skarerne. Men da sendte Brødrene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men både Silas og Timotheus bleve der tilbage.

Vandet er meget klart i Tropeegnene, og vi kunde fra Dækket see, hvorledes de fægtede med Benene for at holde sig nede, medens Haanden med Hammeren var i livlig Bevægelse; naar de saa kom op, var det pudsigt at see Vandet trille i Draaber af deres sorte Uldhaar, der et Øieblik efter var ganske tørt.

-Og hvordan gaar det med Vilhelm? spurgte han. -Han og Fru Urne tog sig atter sammen : han bliver saa let febril, véd Du ... -Ja, sagde Excellencen, jég ved det. Det hører hans Alder til. -Men, sagde han: lad ham ha'e sin Frihed og laas ikke hans Dør. -Farvel, min Pige. -Farvel, Onkel Hvide og Tak, fordi Du kom. Hun fulgte ham ud, og Vognen satte sig i Bevægelse.

Han hørte det ikke, fulgte Ryttersken i hver Bevægelse og dreiede Hovedet for ikke at gaa glip af noget. Ellen blev rød paa ny. Hun søgte om noget at sige: Er det ikke det sidste Numer i Afdelingen? spurgte hun. -Ja hun er henrivende, sagde Carl og blev ved at i Kikkerten. Endelig var Numret forbi. Carl satte Kikkerten fra sig og reiste sig strax: Kan De sidde alene? spurgte han.

Jo o ...! nikkede Lurvadt med lækkersultne Øjne. Nej, vi vil ikke! sagde Ingwersen Jeg fryser ved Søen! Kør saa, Lars! Jamen en Bolle ? raabte Frøken Anna En Bolle ? Og da Slæden i det samme satte sig i Bevægelse, slyngede hun en Bolle midt ind imellem de Gamle. Og man saa straks seks gridske Hænder jage frem for at kapre den ...

Ude om Revet lister et Par Sejlere afsted, Vandet rører sig ikke, alene fra Vesterhavet høres, naar man lytter i Stilheden, en dæmpet Knurren. Paa Klitterne ser man mørke Skikkelser komme enkeltvis frem, det er Fiskerne, som er deres Mørkningstur ved Havet. De staar der længe, uden Bevægelse, uden Ord, de fører deres egen tavse Tale med deres lunefulde Forsørger, det evige Hav.