United States or Taiwan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der kommer de! sagde Frederikke og pegede op mod Lindealléen, hvor Sofie og Ingwersen netop viste sig. Jeg vidste det, nikkede Lurvadt Ingwersen vil bare gøres a'! Hendes Ben er ikke nær saa galne som mine! Fru Line sad tavs og saa hen mod Jomfru Rottbøl, der puslede med sine Dukker henne omkring Badeteltet.
Men Madam Lurvadt, det unge Blod, anbragte gesvindt sin Hovedbeklædning paa dens Sted, stoppede Fletningerne op og sagde: Ka' vi gaa saaden? Javel, kan I saa! Skynd Jer nu bare! Saa løber jeg over og siger, at I kommer ... Sandt at sige havde de Gamle ventet paa denne Indbydelse lige siden Aftensmaden.
Men saa friede den rare Fru Uldahl hende fra den Forsmædelse og gav hende Plads i Asylet. Lavest i Rangen stod Madam Lurvadt. Hun var femogtres og havde været lovformelig gift; hvad hun under visse Ordveksler med Rottbøl var stolt af. Ellers var der ingen særlig Grund for hende til at pukke paa sit Ægteskab. Hun var kommet til Gaarden som Havekone.
Kun naar hun sad i Lurvadts og Rottbøls lille Værelse henne i den Stiftelse, hvor Pigebørnene havde faaet dem anbragt, fandt hun en stakket Trøst. Lurvadt maatte da atter og atter berette om alt, hvad hun kunde huske om Frøken Sofie, muntert og bedrøveligt mellem hinanden.
Rottbøl fik pludselig et lyst Øjeblik og spurgte fuld af Liv: Var Frøken Natalie Isidors Mor? Ja, saagu' i Himlen var hun saa! sagde Ingwersen fortærende. Saa begriber jeg det ikke igen ...! erklærede Rottbøl. Men hvor har Isidor faaet fat paa Rositta? spurgte Lurvadt. Drausenbeimir! sagde Ingwersen kort Og lad vos saa komme i Seng!
Kopperne var sat rundt; og fra de okkergule Vægge skinnede det blanke Kobbertøj. Lurvadt, blæs! sagde Ingwersen. Og Lurvadt blæste lydig Haandlygten ud. Ane Kokkepige kom fra Komfuret med de fyldte Kaffekander. Sesaa! sagde hun Værsgod! Her er Nydelsen! Men alle saa tænkte de det samme, at det blev vist kun smaat med Glæden i Aften, da Fru Line ikke var her ... Skal vi saa sætte os ind?
Rottbøl laa allerede nede under sin Dyne: Man saa ikke andet af hende end hendes spillende Øjne og Nattørklædets smaa Horn: Drausenbeimir ...! hviskede hun og skudrede sig velbehageligt til Rette Drau rau sausenbeimir! Lurvadt, blæs! kommanderede Ingwersen vredt. Og Lurvadt humpede paa sit omvundne Ben hen til Kommoden og slukkede Lampen.
Og nu var alligevel Frøken Frederikke kommet og havde inviteret dem! Glade og travle fik de Kapperne paa, Tørklæderne over Hovederne og Haandlygten tændt: Lurvadt, blæs! kommanderede Ingwersen. Og Lurvadt blæste Lampen ud; hun havde det meste Vejr tilovers. Og med Tøfler uden paa Filtskoene balancerede saa »Asylerne« i Gaasegang over den mørke Gaardsplads. Ingwersen gik i Spidsen med Haandlygten.