Det var den Leg, hvor de snurrede rundt i en Kreds og en stod derinde i Kredsen og bredte sit Forklæde ud og knælede ned, og saa knælede den anden og saa dansede de to i Kredsen og de andre udenom og holdt hinanden i Hænderne. "Munken gaar i Enge" sang alle Barnestemmerne i Kor. -Deres Højhed vil spørge, sagde Mlle Leterrier, som stadig var i Botaniken.

Og alle Tænkernes svimle og farlige Tanker, alle Digternes syge og hede Længsler, alle de lærde Penneskafters ligegyldige Reporter-Kendsgerninger vil klumpes sammen i deres smaa og fattige Hjerner. Og de vil glemme, at de selv er til, og af hundrede gamle Bøgers Forvirring vil de sammenskrive hundrede nye.

Det var en gammel, meget forfalden Bygning med Taarne i alle Hjørner og en Udbygning i den Side, der vendte imod os. Kun et enligt Lys skinnede frem fra den uhyre Facade, og ikke en Lyd hørtes fra det. Det forekom mig, at denne Kolos over sig havde noget gaadefuldt, der passede godt til dens Navn.

Det er ikke nogen Kjøretour, det er en Drøm, der fylder hver Fibre med Vellyst. Man sover meget længe den næste Dag. Man har Ingenting at haste efter, der lukkes jo ikke engang op "derovre" før Elleve. Man har desuden en svag Fornemmelse af, at det dog maaske vilde se lidt forhippet ud at komme før Frokost. Om man kjørte over Bjergene til Nice, en ren Eventyrfart, siger Alle, der har gjort den.

Og paa den anden Side, hvor var det muligt, at jeg kunde fare fort, som jeg havde begyndt, naar der var en Anden, hvem mit Hjerte tilhørte? Min indre Uro blev tilsidst saa stor, at jeg maatte have en Fortrolig at udtale mig for. Jeg besluttede at gaae ind og tale til Gamle, thi han pleier at være min Raadgiver ved alle vigtige Leiligheder.

Kaptejnen er i saa godt Humør idag ka' du høre, sagde hun og lo. Hva' Kaptejn? Kaptejnen var altid i det Humør. -Hvad fik Gustav i Geografi? -Godtspørgs, kom det med Bas fra en Tallerken. -Tror Gustav, at hans Fa'er vil være tilfreds med det? -Fa'er er lige glad, sagde Bassen. De rejste sig fra Bordet. Alle Døre i hele Huset klaprede efter Drengene.

Det gav et Ryk tilhøjre i alle Hoveder, og der blev en travl Hvisken paa Gulvet med Ansigterne ind imod hinanden, i en ivrig Pylren, som var et Aaleskind pludselig faldet ned i en Hønsegaard.

Og er den glædelige Nyhed først indenfor Slotsporten, saa farer den som en Løbeild gjennem alle Gemakkerne. Der bliver en Spørgen og en Hvisken ... aa, jeg kjender det. Er hun ung? Er hun smuk? Er hun høi? Er hun lille? Har hun sorte Øine eller blaa Øine...? Undskyld, jeg havde ikke Tankerne med mig. Claus . Nei, I er en Smule distrait idag ... og lidt bevæget, troer jeg.

Alle sammen elsker vi denne Tid, og vi længes efter at komme af Sted hvert Foraar.“ „Ja, det er sandt nok, men vi er ogsaa glade ved at komme hjem igen“, faldt Alafitdle ind og fortsatte leende: „I husker nok den Tid, da Kaffen for længe siden er drukket, og vore gamle Piber forlængst er udstykkede som Skraa.

Klokkerne begyndte at ringe, og Frøken Jensen gik ud paa Kirkegaarden. Hun hilste paa sine Elevere-Fædre og holdt Mandtal. Bai kom ind ad Laagen med to Herrer med Fodposer; alle Hatte blev løftet. Lille-Jensen trykkede Haand i Vaabenhuset. Da alle var til Sæde i Stolene, arriverede Familien Abel. Enkefruen gik i Spidsen; hun saa' ud til at have skyndt sig.