United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Aa, man har det saa trygt her mellem de kristne,“ vedblev den nydøbte Henrik, „for her gaar man da ikke i den stadige Uro for at blive myrdet. Jeg var aldrig rigtig sikker paa Østkysten, jeg var jo faderløs. Det var stygt med alle de Mord; naar de først begyndte at myrde, blev de helt afsindige. Der var engang en Morder, der gav sig til at drikke sit Offers Blod; han spiste Tangplanter dertil.
Hun havde i aarevis bildt sig ind at kende ham til Bunds, og i lange Tider havde hans Opførsel ikke givet Anledning til mindste Uro ... Men nu ! Hvad kunde det være, han gik rundt og tænkte paa, Fyren! Og pludselig slog den forvirrende Tanke ned i hende: Skulde han mon ligge og grine saadan om Natten ogsaa i Sengen ved Siden af hende!
Corpus Juris havde strax lagt Mærke til vor Fraværelse og yttret Uro derover, uden at de Andre havde bekymret sig synderlig derom. Men da en halv Time gik, og vi endnu ikke vare komne tilbage, begyndte ogsaa de Andre at undre sig. Saa kom Præsten over fra sit Værelse, og da han ikke saae os, havde han spurgt efter os uden at kunne erholde nogen Underretning.
Naar saa Kammeraternes Samtale havde trættet ham i Timevis, kunde han hen paa Eftermiddagen gaa over i Kirken og sidde dér ved Stamfaderens Pille, længe, hensunken i Tanker. De Dage, hvor Frøken Falk spillede paa Orgelet, svigtede William aldrig. Musikken mildnede hans Drømme, dæmpede den Uro, der bestandig gik som en Understrøm gennem hans Ørkesløshed.
Hver Dag havde William ventet Tilsigelsen, og hver Dag var han blevet skuffet, hver Morgen havde han sagt til sig selv: idag; hver Aften: imorgen. Og i de sidste Dage havde han ventet fra Time til Time. Men denne Venten, der udfyldte Minutterne med Feber, havde opslugt hans Frygt, han var gaaet op i denne Uro, der jog ham fra Ting til Ting, fra Sted til Sted.
Man har læst om saadanne Kvinder i det femtende Aarhundrede i Italien, men jeg har aldrig før truffet én. Hun har ikke været i Stuen i ti Minutter, før man faar en Følelse af Uro og ønsker, man véd ikke hvad især at røre ved hende, tror jeg. Du gode Gud! Hvilken Hud som Mælk og sjældne Roser og den rødeste Amors Bue af en Mund!
Ogsaa oppe i Herskabsstolen var der Uro at spore. Baronesse Alvilda havde bøjet sig hen mod sin Mand og hviskende gjort ham opmærksom paa Præstens besynderlige Udseende. Og Hendes gamle Naade var pludselig ophørt med at synge.
Paa Tilbageveien forholdt jeg mig temmelig tavs. Den Opdagelse, som jeg havde gjort, satte mig i en eiendommelig Uro.
"Aa jeg gaar som i Søvne," sagde han "jeg synes slet ikke, jeg kan tale ..." "De behøver ikke at være bange," sagde William. De gik lidt tavse. Saa gav William sig til et tale for at adsprede Andersens Uro. Og der var over hans Stemme, hans hele Tonefald en mildt-sørgmodig Højtidelighed, som virkede lægende. Pludselig spurgte Andersen: "Hvorfor er De ikke glad idag?"
Endelig, lidt efter lidt, dæmper den bølgende Uro imidlertid af.
Dagens Ord