United States or Tanzania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa tav de en Stund paa ny. Karen lukkede igen sine Øjne; og Kaninen faldt i Tanker og lod af og til sine smaa, magre Fingre kærtegnende glide hen over Babys Haar. Syng lidt, hva'? bad den lille. Jeg kan ikke synge .... Jo, den om Dronningen!
Men da Moderen vilde gaa og kom hen til Konen og vilde sige Farvel, mærkede hun, at Staklen rystede over det hele Legeme. Hun saá ned i Gulvet, og da hun forsøgte at tale, fik hun næsten ikke Ordene frem.... -For det var saa meget, blev hun ved at sige ... men hun vilde bede, om Fruen ikke vilde synge lidt ... om hun vilde synge lidt ved Liget. Moderen svarede ikke.
Lær at synge som han, simpelt og enfoldig, men sandt og naturlig, om hvad der rører sig i Folkene og i det enkelte Menneskehjerte, og da skal De ogsaa altid finde dem, der gjerne vil lytte til Deres Sang.« »Vil Nicolai være Digter?« spurgte Gamle meget forundret.
Næste Gang vi kjøre ud sammen, saa er det mig, der sidder ved Siden af Andrea Margrethe, og saa kan Du faae Lov at sidde bag i Slæden og synge »der arme Peter!«
-Dygtig er hun, sagde Moderen, da hun kom hjem, om Grevinden: -Men Herre du min Skaber, hvor er hun nedringet ... og hvad er det saa, hun viser? ... saadanne Køddynger viser man ikke en Gang frem for sit Spejl.... Ovre i Skolen begyndte de at synge. Gamle Degn sang for og Børnene svarede ham ihærdigt i mange Tonarter. Det var en Begravelsessalme. Herinde blev de ved at tale om Grevinde Danner.
Saadan sad de noget. "Du kunde gerne spille lidt, Nina," sagde William, "og synge en af Mo'rs Sange." Nina gik hen til Klaveret, William listede over Gulvet hen til Sofie bag Kakkelovnen. Dér sad han med hende paa Skødet paa Skamlen, mens Nina sang. Hun sad et Øjeblik med Hovedet i sine Hænder og Albuerne paa de hvide Taster, saa præluderede hun og sang;
Carruthers og nu vilde jeg ikke for alt i Verden gifte mig med nogen! Nu skal jeg til at begynde et nyt Liv! Jeg vil se Verden og en Masse forskellige Mennesker. Jeg vil vide, hvad det er, som faar Uret til at gaa rundt Livets store Urværk. Jeg vil danse og synge og le, og jeg vil leve og ja maaske engang kysse én, som jeg elsker !
Og saa gav jeg mig til at synge Salmer, saa højt jeg kunde og alle de Vers, jeg kunde udenad. Saa blev jeg ganske rolig igen, og Fanden havde mistet sin Magt over mig.“ Vi fik det vaade Tøj trukket af os og kravlede op paa Briksen. „Du faar det trist i Dag,“ sagde Vittoralak, „vi har ingen Spæk til Lampen, og det bliver tidligt mørkt.“ „Saa meget desto bedre!
Et Bord blev væltet over Ende med et Brag, og en ung Mand sprang op paa en Stol. Han lignede en Digter, bleg og mager, med skarpe Høgeøjne og viltret Haar. Han havde et Sværd ved Siden, og hans Ridestøvler var brune af Støv. "Det er Körner, Digteren!" raabte Folk. "Det er den unge Körner, Digteren! Han vil synge, han vil synge!" Og han sang!
»Men vi kan dandse ganske sagte Frederik, dands Du med Emmy, saa dandser jeg med Andrea Margrethe Christopher, Du kan synge: »Ach du lieber Augustin« for os, saa dandse vi en Sagtevals efter den, det kan Ingen høre.«
Dagens Ord