United States or Guernsey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Gamle opkastede sig som Forsvarer af Andrea Margrethes Mening, idet han paastod, at Dands var en meget uskyldig Fornøielse.
»Men vi kan dandse ganske sagte Frederik, dands Du med Emmy, saa dandser jeg med Andrea Margrethe Christopher, Du kan synge: »Ach du lieber Augustin« for os, saa dandse vi en Sagtevals efter den, det kan Ingen høre.«
»Nei det kan jeg virkelig ikke«, var Svaret, »thi den har jeg lovet Frederik, men anden eller tredie Dands vil jeg gjerne dandse med Dem.« Men kunde jeg ikke dandse første Dands med Andrea Margrethe, saa vilde jeg slet ikke dandse med hende. I det Samme traadte et Par nye Fremmede ind, og Andrea Margrethe ilede fra mig for at tage imod dem.
Det Allersimpleste er, at man lader, som om man ikke mærker det, og gjør, som man vil.« Nu Tilladelsen til Dands var given, det var for mig Hovedsagen. Jeg brød mig ikke om, hvem eller hvormange der kom: Emmy og Andrea Margrethe kom, de vare mig =instar omnium=, og for ikke at komme for seent bad jeg strax hver især af dem om to Dandse.
»Skulde man bryde sig om, hvad de Mennesker siger«, meente Andrea Margrethe, »saa kunde man hverken staae eller gaae eller gjøre nogen Verdens Ting.« »Men Du veed ogsaa, at Fader selv har Noget mod Dands og Bal, og at han aldrig er rigtig glad, naar vi blive indbudne til Dands.« »Men det er bare Overtro hos Fader«, sagde Andrea Margrethe, »hvad Ondt skulde der være i at dandse?
Nu kunde jeg spare mig mine Overveielser og gik derfor uden Videre hen til Emmy, der i dette Øjeblik talte sammen med Gamle. »De erindrer vel, at De har lovet mig den første Dands«, sagde jeg til Emmy. »Nei det tager De Feil i«, svarede hun, »thi den har jeg for længe siden lovet Christopher. Men hvilken af de følgende Dandse, De ønsker, skal jeg gjerne dandse med Dem.«
Naar Præsidenten lader spille op til Dands i sit Palais, kan han nemlig ikke, som naar han gifter sin Datter bort, indskrænke sig til at invitere Familierne Grévy og Wilson med samt nogle ganske enkelte gode Venner af Huset.
Derimod næste Dag var det jo Nytaarsdag, da det nye Aar kommer i al sin Straaleglands og Herlighed, da man har Held til Alt, hvad man foretager sig, og det var Søndag, den mest livsalige Dag i hele Ugen jo det var meget bedre at vente til imorgen. Og vi skulde tilmed have Dands om Aftenen, Venner og Frænder skulde samles i Præstegaarden saa kunde det strax blive deklareret for Alle.
I dette Øjeblik standsede Andrea Margrethe, som havde meget travlt med at tage mod Gjæsterne, foran mig og sagde: »De er da vel ikke syg, Nicolai? De seer saa lidende ud.« »Det er Skjæbnens Vink«, sagde jeg til mig selv, og uden at svare paa Andrea Margrethes Spørgsmaal sagde jeg: »De dandser vel den første Dands med mig?«
Jeg skal love for, at det kan høres hele Sognet over, saa at det nok skal siges, at nu er det reent galt fat oppe i Præstegaarden: de holde Dands og Spektakel hver eneste Nat i den hellige Juleuge!« »Det gjør mig ondt«, begyndte Gamle
Dagens Ord