United States or Bahamas ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saaledes husker jeg blandt Andet et Digt, der begyndte med de Ord: »Flyv Fugl, flyv over Furesøens Vover«, et Digt, som jeg altid havde holdt overordentlig meget af, men som nu fik en saare ynkelig Medfart, navnlig de fire Slutningslinier: »Har Du ei lyttet til mangefold Smerte »Selv hos den fjedrede Flok? »Sig et Godnat til mit bævende Hjerte! »Sig det, Du veed det jo nok

Tak, kjære Ven! mumlede jeg og vendte Ansigtet bort fra det svage Skjær, som Lygten kastede ind i Værelset, det er saa kjønt af dig, at du midt i din Bekymring jeg veed jo, hvor meget du tager Del

»De har virkelig slet ikke Mere at ønske?« »Nu, det forstaaer sig«, svarede Emmy, og trods det dæmrende Mørke saae jeg en flygtig Rødme dække hendes Kinder, »Ønsker og Begjæringer have vi Mennesker altid. Men De veed vel ogsaa nok, hvad en gammel Vismand har sagt, at vi kunne ikke hindre, at Fuglene flyve over vort Hoved, men vi kunne vel hindre, at de komme og bygge Rede i Haaret paa os.

Men Fru Hertz lo: Det er rigtignok sandt, det er jo kun to Dage siden hun tog bort, saa det var vel for meget forlangt. Hun veed vel fra Dem, hvordan Hertz havde det, da De var her sidst? Nei, jeg har virkelig endnu ikke faaet skrevet. Hvad for Noget? det ligner Dem ikke, Fenger.

Jeg forstaar blot ikke, hvorledes det kan bringe Dem til Dresden. Maaske dog, naar De erfarer, hvilken Art Forhold, der har bestaaet mellem Minna og mig. Jeg veed Alt angaaende dette Forhold, men det gjør mig kun Deres Nærværelse endnu gaadefuldere. Virkelig!

»Maa jeg ikke spille? hvorfor ikke?« »Fordi det er Lørdag, og Lørdag skal der altid være stille i Præstegaarden, veed De nok.« »Men Præsten kan jo umuligt høre, at jeg spiller; der er jo fire eller fem lukkede Værelser imellem os.« »Ja det kan gjerne være, men det er nu een Gang gammel Skik og Brug hos os, at der ikke maa spilles om Lørdagen

Som Mephistopheles rystende nu turde jeg ikke se det for aldrig det han blev for Resten ogsaa vanvittig, veed De nok.

Men man veed ikke, hvilke Kunster man kan faa Brug for i Livet. »Det var en Kunst, der fortjente at Have dig til Opfinderdeklamerede hun med komisk Efterligning af en Mode-Skuespiller.

Jeg veed ikke, om Jøderne i Dresden maaske ikke holde sig strengt til den mosaiske Kirkegaard, eller om den uorthodoxe Familie forlængst var traadt ud af Synagogen. Dengang tænkte jeg ikke derover, jeg tænkte over Intet, jeg sandsede neppe.

Saa maa jeg gjøre Dem nok en Undskyldning, fordi jeg var saa næsvis at blade i den .... Det var en underlig Overraskelse, jeg er nemlig Dansk, skal jeg sige Dem. Det veed jeg nok, svarede hun, jeg kunde høre det paa de første Ord, som De henvendte til mig ombord paa Dampbaaden.