United States or South Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Aa ja! om 20 Aar," svarede en Tredie, hvorpaa han gik sin Vei, og Flere med ham. Saaledes kunde man høre tale bag Kulisserne; den Fanatisme og Exaltation, som raadede paa den store Skueplads, deltes ikke af det hele Folk, ja ei engang af den største Del.

I vor Fremstilling ville vi imidlertid kun meget kort berøre det, hvori vor Fremgangsmaade ei er forskjellig fra andre Læreanstalters, og kun dvæle der, hvor vi afvige fra det Sædvanlige. Den fastsatte Skoletid var baade i det første og det nuværende andet Vinter-Halvaar fra 8 til 12 om Formiddagen og fra 2 til 5 om Eftermiddagen; i Sommer-Halvaaret om Efterm. fra 2 til 6.

Og De har ikke seet hende i Danmark? Landet er da ikke saa stort. Jeg har hele Tiden levet i England. Ei, ei! ja, jeg syntes nok, der var kommet saadan ligesom noget Engelsk ved Dem. Jeg fik ham til at tale om Oversvømmelsen, og hvad Skade den tilføiede de stakkels Beboere. Det var dog nok kun de to Gjæstgivere og Eierne af de tre Huse ved Floden, der kom til at lide noget Tab.

Bodil . Da synes mig ellers, Frøkenen talte ham haardt nok til, især i Begyndelsen. Abigael . Jeg? Det mindes jeg ikke. Men om saa var, saa er det vel løbet af ham igjen, siden han ikke lod sig mærke med Noget. Bodil . Siig ikke det, Frøken! Det er ei alle Tanker, som komme til Tinge, veed I. Abigael . Ja, ja, fik han Regn idag, kan han jo faae Solskin imorgen, saa er den Sorg slukt.

Ei Damer er der ogsaa med en ung, tør jeg vædde paa det er nok Noget for Dem. Kom nu, sagde jeg uvillig og skyndte mig ud paa Klippebroen. I Stormskridt gik det nedad det første Stykke; da vi vare komne paa lidt jævnere Vei, begyndte han, som jeg havde ventet, strax at tale om Minna, idet han lod, som om han var uvidende om, at vi havde været forlovede maaske var han det ogsaa.

Hans Lauritsen . Nu vel, saa faaer du seile din egen . Mands Villie er Mands Himmerig, siger man jo. Men det hedder ogsaa: Hvo der gjør det, han vil, maa lide det, han ikke vil. Gid du ei maa komme til at lide for meget, Ambrosius! Gud være med dig og Farvel! Ambrosius . Vi skilles dog som Venner? Ikke sandt? Hans Lauritsen . Visselig gjør vi det.

Abigael . Det kan I ikke vide ... og det angaaer Jer heller ei. Altsaa, I vil ikke reise herfra? Ambrosius . Nei ... med mindre I jager mig bort, og det nænner I dog ikke ... vel? Ambrosius . Jeg kan see, at I ynker mig, men det skal I ikke. Det er sandt, jeg var lystigere, da jeg kom hertil ... mindes I, det var her, jeg stod og sang for Jer for tre Uger siden? Tre Uger!

Baronens Tilladelse, drikke en Skaal for hende, jeg har kjær, hvad enten hun er fjærn eller nær!... Gid Roser og Lilier maa blomstre paa hendes Vei, hvad enten hun er mig fattig Svend god eller ei!... Baronen , Jeg troer, min Salighed, Vinen gaaer ham til Ho'edet, Captain! Captainen . Ja wahrhaftig, Hr. Baron! Det kommer deraf, han hører ikke til Familien, saaledes som jeg, ha, ha, ha!

Bodil . Der kan Frøkenen høre; der er Andre, der tænker om Elskov og Giftermaal ligesom jeg. Abigael . Ei, gak til Bloksbjerg med din Elskov! Var den saa stor en Lykke, vilde fornemme Folk vel skatte den saa godt som I og gifte sig derefter. Ambrosius . Siig ikke det, naadige Frøken! Fornemme Folk har saa meget Andet at tænke paa.

Men vi maae dog i Forveien bede bemærket, at den endnu ikke har existeret fulde halvandet Aar, er altsaa kun i Begyndelsen af sin Udvikling, hvilken vi gjerne ville gjøre saa naturlig som muligt, og at den oprindelige Plan kun gav sig ud for at være et Forsøg, som vi ei alene vare os bevidste kunde modtage Forandringer og Forbedringer, men som ogsaa netop med Flid var anlagt saaledes, at den med Bekvemhed kunde optage disse.