United States or Norway ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nina var træt af at tale imod, hun var nær ved at opgive alt. Den første Dag, da William fortalte hende sin Plan at ville være Skuespiller, troede hun ham ikke; hun saá paa ham med store Øjne og gav sig til at le: "Du!" raabte hun og løb ind til Sofie: "Han vil være Skuespiller," sagde hun, "William er forstyrret!"
Jeg har ingen bestemt Plan i Hovedet jeg driver for Vind og Vove det er første Gang, jeg føler, at jeg har Magt over et andet menneskeligt Væsen. Jeg følte en behagelig Gysen ved at se hans Iver, i Modsætning til den tørre Maade, paa hvilken han havde afslaaet min Haand Dagen før. Ved Bordet henvendte jeg mig til Hr. Barton, og han var meget smigret over min Opmærksomhed og blev ved at snakke.
De gør som han, og idet De gaar ud, taber De denne Guldmønt, som om det var ved et Tilfælde" han gav mig nogle Penge "den ene af Mændene bøjer sig sikkert ned for at tage den op, og medens han gør det, skal og maa De gribe og kaste den anden til Jorden. Jeg skal være bag ved Dem og tage mig af hans Kammerat." "Det synes mig at være en fortvivlet Plan."
Der er Ingen, der egentlig har faaet vor Plan at vide, vort Forehavende er ikke blevet røbet.
Jeg tøvede noget med Svaret. »Jeg vilde«, sagde jeg endelig, »jeg vilde see « »Du vilde see, hvor forskrækket Andrea Margrethe blev, og derfor var det, Du havde udklækket hele den Plan.
Elisabeth trængte paa og bad mig, og saa ... Ja, det havde jo egentlig altid været min Plan at blive i Kjøbenhavn, at tage Graden og gaa Universitetsvejen. Men nu var Mo'er syg, og leve skulde de af mig.... Saa var det, jeg blev Præst.
Enhver, der har lagt en Plan, den være sig stor eller lille, længes altid med Utaalmodighed efter Øieblikket, da han kan udføre den, og saaledes længtes jeg da ogsaa med største Utaalmodighed efter det Øieblik, da Tusmørket skulde falde paa.
Det varede længe, før jeg kunde finde paa nogen Plan; saa fik jeg en Idé og forlod atter Værelset og gik om til Bagsiden af Bygningen, idet jeg haabede, jeg skulde finde et Vindue, gennem hvilket jeg kunde se ind paa de nye Gæster, medens de sad ved Aftensmaaltidet; men det var lettere, opdagede jeg, at tænke paa saadant et Vindue end virkelig at finde det.
Da det imidlertid ved slige Forehavender er godt at have en Deeltager, saa besluttede jeg at tale til Andrea Margrethe derom; hun vilde sikkert skænke mig en virksom Understøttelse. Virkelig gik hun ogsaa strax med stor Beredvillighed ind paa min Plan, da jeg fortalte hende, hvorledes man havde at bære sig ad ved en saadan Leilighed.
Hun forlangte derpaa et officielt Mandat til at iværksætte sin Plan, men Ferré, den Samme, der lod Gidslerne skyde, mente overfor hende, at Revolutionen ikke burde bygges paa en Forbrydelse og forbød hende at fuldføre sit Forsæt. Stakkels Louise Michel! Hun lod sig da nøje med at iføre sig en Uniform som Nationalgardist og kæmpe ved Forposterne.
Dagens Ord