United States or South Africa ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var dumt, du gik med. Takten vedblev at dunke i hans Hoved, vedblev at gentage og gentage det, ikke heftigt, men lavmælt og roligt, som den taler, der ved, han har Ret. Han kunde være bleven tilbage hos de andre. Men nu. Det var dumt, du gik med. Det var dumt, du gik med. Saa opdagede han, at han var ved at sakke agterud. "Herregud, hvor de dog gik hurtigt."

Hun aabnede næsten straks Øjnene og saá sig om, og da hun opdagede, at to Kinesere bøjede sig ned over hende, fo'r hun tilbage med et Udtryk af den største Rædsel. Men Nikola, som endnu knælede ved Siden af hende, beroligede hende og sagde paa Engelsk: "De behøver ikke at være bange, De er i Sikkerhed, vi skal beskytte Dem, hvad der saa end sker."

Det varede noget, før jeg fandt hendes beskedne Telt: et gammelt Konebaadsbetræk, der var rejst over et Par Aarer; i Mørket løb det ganske sammen med Jorden, saa jeg opdagede det ikke, før jeg var lige ved at træde op i det. „Aa, at du dog kommer med alt dette! Nej, se dog! Taknemlighed fortærer mig arme Udskudsmenneske!“ stammede Nikoline.

Braun søgte at undskylde mig; om det behøvedes, ved jeg ikke; vist er det, at Gerhard altid senere har behandlet mig med Velvillie og Opmærksomhed; men Braun har dog nok syntes, at han skyldte Gerhard en cadeau paa min Bekostning. Under Trykningen af Afhandlingen opdagede han en faktisk Urigtighed i en Anmærkning. Mere end ethvert filologisk Sofisteri gjælder et Faktum i Archæologien.

Han hyldede store Mænd og opdagede unge, frembrydende Talenter. Af og til udgød han ogsaa selv en lille fugtig Digtsamling, som hans Blad priste i svømmende Henrykkelse. Han havde vandblaa Øjne og Lokkehaar og gik om i en stadig forbavset Løftelse. "Undskyld," sagde han, "er det ikke Hr. cand. mag. Flyge?" "Jo." Flyge saa træt paa ham. "Ja undskyld, Hr.

»Hør da! HørJeg greb ham i Armen. Han lyttede. Med et Smil gik han ned ad Trappen. Vi fulgte ham i tre lange Skridts Afstand. Da vi naaede Studereværelsets Dør, opdagede vi, at Nøglen var glemt deroppe. Saa maatte vi alle tre tilbage igen. Atter stod vi da nede ved Døren og lyttede. Der var nogen, som græd derinde. Greven satte Nøglen i Laasen. »Pas paa, Lyset ikke gaar udHan aabnede Døren.

Da jeg først var sikkert inde i Gaarden, skyndte jeg mig alt, hvad jeg kunde, tilbage til mit Værelse. Jeg ventede at finde Nikola sovende; man kan derfor tænke sig min Forbavselse, da jeg opdagede, at han sad paa Gulvet og tegnede Euklids tre og fyrretyvende Opgave med et Stykke Trækul paa Stenene.

Jeg saa mig omkring og opdagede, at vi under alt dette var kommen saa langt forud for Dragonen paa den halte Hest, at denne ikke var til at øjne. Jeg saa mig om til alle Sider, men i den klippefulde Dal var der ingen andre at se end os to begge bevæbnede og paa gode Heste.

Maa jeg spørge, opdagede De #det#, da De var gaaet herfra?« »Ja, heldigvis « »Og har beholdt den indtil nu!« » Ja, siden i Aftes, Hr. Kammerherre! Ministeriet holder jo ikke aabent om Natten « Kammerherren stirrede paa ham, der var noget i hans Væsen og Stemme, som »Hvad Fanden ! Grev ...?« »Ganske rigtigt, Hr. Kammerherreafbrød den maskerede Detektiv og tyssede med Tegn og underlige Blikke.

Først da vi var et Par Hundrede Fod fra det, opdagede vi, at disse Skydehuller var forlorne, og at hele Taarnet faktisk kun var lidet andet end Gøgl.