United States or Chile ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fruen vente sig hurtigt, da hun hørte sit Navn blive nævnt. Det var Greven selv. Han tyssede paa hende. »Luk mig ind i en Fart! Ingen har set mig « Den gamle Greve kom ind. Hans Haar og Skæg var vildt og uordentligt, som det er, hos den, der i Maaneder har holdt sig skjult som en Fredløs. ».... Hvad siger Du? Har Du slet ikke set Fjenden?« Grevinden smilte og græd paa samme Tid.
-Hun faar Ro, sagde Vaagekonen.... Den døende blundede hen, stønnende nu og da. Vognen kom ude paa Vejen. Døren blev slaaet op og man hørte Doktorens Stemme. Agnes rejste sig og tyssede. -Hun sover, sagde hun. Doktoren gik ind og bøjede sig over Sengen: Ja, sagde han, det er snart forbi. -Lider hun? sagde Agnes. -Man véd ikke, sagde Doktoren. -Nu sover hun.
Hendes Ansigt havde et saa forfærdet Udtryk, som om jeg virkelig kunde være gaaet i Stykker mellem Armene paa hende at jeg uvilkaarlig brast i Latter og bedækkede det med Kys, indtil hun tyssede paa mig med en Forskrækkelse af en ganske anden skjælmsk og fornøiet Art tittende ud af de opspilede Øine og hviskende fra de halvaabne Læber, som hun lagde Fingren paa.
Midt under alt dette kom Pigen ind og meldte, at en Fremmed var ude og vilde hurtigst muligt have Herren i Tale. Ægteparret vilde gaa, men i samme Nu kom den Fremmede til Syne. Alle tre udstødte et Skrig af Forfærdelse. Den nysankomne tyssede, men var synlig nervøs. Alt, hvad han kunde, fo'r han ind i det næste Værelse og lukkede Døren i Laas efter sig.
Men hun fulgte efter ham og han gik foran langs med Balustraden til det lille Taarn. Der førte Vindeltrappen gennem Læsesalonerne ned til Terrassen imod Havet. Trappen var mørk med fortrukne grønne Gardiner. Ellens Hæle klaprede mod Jernet; lidt efter snublede Carl. De tyssede paa hinanden og listede ned ad Trinene som to Børn paa Flugt.
Det var dejligt Vejr, gennem Gaden bølgede Menneskemassen, Vognene rumlede, Avissælgerne og andre Gadebydere raabte højt. Det var midt i Verdensstadens Tummel og Livlighed. »Joy!« Fruen greb pludselig sin Mand i Armen ... »Se der! Kan Du se?« »Hys s!« Manden tyssede. »Lad dog være at raabe saa højt!«
-Ja, svarede han og blev siddende med ludende Hoved. Ida maatte rejse sig, før Schrøder fik løftet Benene besværligt, som var det noget, der krævede en tung Eftertanke: Saa, sagde hun og slog ned paa Tæpperne med begge Hænder: Det er jo meget bedre, naar De ligger ... ikke? Hun blev ved at hjælpe med Tæpperne, mens hun tyssede paa Bertelsen: han blev altid saa voldsom ved Kortene.
Bai stormede selv af med Depeschen, just som Eftermiddagstoget skulde komme. Saadan en Glæde havde Bai aldrig set. De to Gamle lo og græd. -Aa Gud at det er sandt aa Gud at det er sandt.... -Ja lille Mo'er Ja Ja ... Gamle Pastor vilde være rolig. Han tyssede paa hende og klappede hende paa Hovedet. Men saa foldede han Hænderne: Nej sagde han det er for meget.
Andrea Margrethe lagde Fingeren paa Munden og tyssede paa ham, thi den gamle Bornholmer begyndte at slaae sine tolv Slag. Vi taug ganske stille og lyttede efter ni ti elleve tolv! »Glædeligt Nytaar!« udbrød Andrea Margrethe, »se nu er det nye Aar kommet! glædeligt Nytaar! glædeligt Nytaar! glædeligt Nytaar Allesammen!« Vi Andre besvarede hendes Glædesudbrud med det samme: »glædeligt Nytaar!«
Detektiven trak paa Skulderen. »Ja enten vil det jo kræve en ganske alvorlig og langvarig Undersøgelse eller « han smilede. »Vi er allerede ved Maalet, og Sagen er afgjort om en halv Times Tid.« »Hvad? Tror De? Jamen, forklar dog?« Detektiven tyssede. »Jeg tror slet ikke noget. Intetsomhelst. Blot skal man aldrig gøre sig Sagerne mer besværlige og indviklede end højst nødvendigt.