United States or Equatorial Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nej, vis du Folk, at du ikke er saadan en Pjalt, der la'r dig klemme Humøret a', fordi din Kone var en Taske, som ikke havde fortjent bedre end at piskes nøgen ud af Gaarden sammen med sin Galan af en Greve! ... Naa, men lad os nu ikke snakke mere om det ! sagde hun pludselig og slog om i en anden Tone. Nu gaar du i din Seng, min Dreng, og sover paa dit grønne Øre til i Morgen!
Fruen vente sig hurtigt, da hun hørte sit Navn blive nævnt. Det var Greven selv. Han tyssede paa hende. »Luk mig ind i en Fart! Ingen har set mig « Den gamle Greve kom ind. Hans Haar og Skæg var vildt og uordentligt, som det er, hos den, der i Maaneder har holdt sig skjult som en Fredløs. ».... Hvad siger Du? Har Du slet ikke set Fjenden?« Grevinden smilte og græd paa samme Tid.
Greve ... Havde jeg vidst, De vilde opføre Dem saaledes ... havde jeg aldrig sendt Bud efter Dem«. »Derfor gaar jeg ogsaa straks«. Detektiven rejste sig. »Jeg skal overgive Sagen til den første Politibetjent, jeg møder.« »Nej, nej, kære Hr. Campnell, bliv nu! Jeg forsikrer Dem for, De tager fejl! Hvis det er Flaskerne, der generer Dem, skal jeg øjeblikkelig tage dem bort.«
Ministeriet lader, som om intet er sket, og det intet ondt aner, men Navnene har vi samtidig sikret os, og vor Tavshed bliver det truende Sværd over Syndernes Hoveder, der i hvert Fald forhindrer, at Planerne bringes til Udførelse.« Han tav og saa fast paa Detektiven: »Forstaar De mig, Greve, eller maa jeg forklare mig tydeligere?«
-Men Serpolette er hendes bedste Rolle. Jeg har en Loge. De tager jo med, Hr. Greve, tag med ... alle tre ... Hun tog sin Guldlorgnet op ... Qu'est ce que ça ce jeune homme l
Da Anføreren endelig havde fyldt sin Bug, gav han Ordre til at bringe Fangen hen til sig. »Vil Du have noget at spise?« Den unge Greve saa ham lige i Ansigtet uden at svare. »Hørte Du ikke en kejserlig Officer talte til Dig?« Den unge smilte: »Er De en #kejserlig# Officer? Det mærker man ikke. De er Slagter, er De!«
Jeg kommer lige derfra. Aa, hun er vist frygtelig snedig.« Detektiven rejste sig. »Ja ja jeg skal komme ud paa Villaen, saa snart jeg faar Tid. Maaske vil De møde mig derude.« »Ja jo, det skal jeg. Tak, skal De have!« Og saa gik han. Tjeneren havde næppe lukket den forvirrede unge Greve ud, da han meldte Detektiven nyt Besøg. Det var en Herre, som nægtede at opgive Tjeneren sit Navn.
De vil pynte saa pænt herinde med Blomster i. Og skriv saa snart, hører Du, og rigtig langt! Det er i Hendes unge Naades Kabinet lige efter Frokosten .... Baron Helmuth er gaaet ind paa sit Kontor for at sove. De maa sgu undskylde mig, Greve, havde han sagt men min Lur maa jeg ha'; ellers bli'er jeg ikke Menneske i Eftermiddag. Alvilda ta'er sig nok af Dem. Godmorgen!
Godsejeren saa næppe paa ham, for nu var han fuldtud bestemt paa at telefonere til Herredsfogden. Han vendte sig ligegyldigt mod Detektiven. »Ja Tak, Hr. Greve, jeg takker Dem for Deres Ulejlighed, men nu telefonerer jeg alligevel til Herredsfogden og beder ham hjælpe os « »Før eller efter Brevet er fundet?« »Hvad mener De?« Godsejeren vendte sig helt om i Stolen.
Detektiven smilte: »Saa ud med Sproget. Nu har De mig jo!« Med de Ord tog Greven den lille Mand venskabeligt under Armen, og før han fik Tid at gøre Modstand, var han puttet ind i Drosken. »Kør Kusk, alt hvad De kan, De ved jo hvorhen!« Atter af Sted. Hvem af de to Fremmede, der var mest forbavset, er vanskeligt at sige. Parker talte først. »Hr. Greve! Hm!
Dagens Ord