United States or Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Kongen sad paa en Bænk, foruden ham var der Didrik Slagheck, Jon Eriksen og to til, som Mikkel ikke kendte. Jens Andersen talte til Kongen i en dæmpet, betydningsfuld Tone, de andre lyttede, men Mikkel havde ikke Øre for, hvad de talte om, han kunde ikke faa sit Blik fra Kongens Skikkelse.

Det er altid en Forandring, forklarede han med en Tone, der blev lavere; og han stod et Ojeblik, seende frem i Stuen som saa han for sig de evige Skanser, som de nu, Uge efter Uge, var dragne ud til Og komne hjem fra, i Storm og under Regn og under Himlens Kulde, paa Udkigspost om Dagen, paa Lyttepost om Natten kun ventende, uden knap at losne et Skud.

Men Berg sagde kun i den samme hastige Tone og vendte sig: -Ja de traenger til Hjaelp derude. Madam Bolling saa op, som om hun ikke havde forstaaet ham: -Traenger? traenger? sagde hun. Hvem? hvem? -Var'et de Syge? Var'et de Syge? var Bolling da ikke syg?

Vend om! befalede Kongen pludselig og rejste sig op i Færgen. Alle de, der var med ham, tav som med een Mund, Færgekarlene blev liggende stille paa Aarerne og stirrede. Kong Christiern gav dem Ordren igen i en utaalmodig og dog fredelig Tone. De lystrede og fik den tunge Færge vendt i Søen. Saa gik det snart ensformigt tilbage ud i Bæltet, Lysene i Middelfart svandt.

Ser du, jeg er glad over, at du ingen Forældre har i Live. Aa, hvorfor? de vilde have holdt saa meget af dig Nei, nei, udbrød hun i en næsten forskrækket Tone. Hvor skulde de kunne det? de vilde have ventet sig en ganske anden Svigerdatter, og det havde de Ret til. Men nu er der ingen Andre end du, der har Krav til mig, naar du blot vil være tilfreds med mig, som jeg er Min egen, elskede Hustru!

Saa sagde Sundt, lige under en Lygte i en langsom Tone: -Nej Gud ske Lov, Berg, man kan gaa i sin Grav som en hæderlig Mand og vide, man er aldrig traadt nogens Ret for nær.... -Ja, ja, sagde han og gik videre: det er det bedste....

Og skjøndt Høiskolen hverken har paataget sig eller vil paatage sig noget Ansvar for deres Moralitet, saa følger det dog af sig selv, at den, saavidt den formaaer, vaager over Sædelighed og at en god og anstændig Tone kan blive herskende imellem dem. Det var derfor nødvendigt, at visse Bestemmelser, saavel Fordringer som Forbud, bleve gjort gjeldende for Alle.

Sofie blev ved at græde, hun tænkte paa sit: -Ja, det er 'et, sagde hun, det er 'et; men en har heller ikke saa langt til Sengen som en anden. Ida sad og saá ind i Lampen, hun var saa vant til Sofies Fortrolighed. Saa sagde Sofie pludselig, i en helt anden Tone: -Frøkenen maa ta'e Penge iaften vi har ikke en Skilling i Huset. -Igen, sagde Ida.

Nei, ikke sandt! det var ogsaa det, der berørte mig saa underlig, ligesom en falsk Tone, ellers vilde det have gjort mig endnu mere ondt eller maaske vilde det ogsaa tvertimod have virket forsonende, men dette kunde jeg ikke lade være at ærgre mig over. Hans Forfængelighed er bleven stødt over, at du kunde glemme ham for en Anden, det er det Hele.

Saa sagde han i en helt anden Tone, mildt og meget indtraengende: -Ja, mine Herrer, nu vil der blive meget at gore og meget at gennemgaa for os alle. Han taug igen. Det var iovrigt kun Baronen, han var kommen for at tale med, sagde han saa: snart kunde man jo vente "Tropperne". Hans Stemme skaelvede pludselig ved det Ord Tropperne, og han sagde: Men folg dog forst Deres Gaester ud.