United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !


De stod paa Markhojen forfaerdede foran det braendende Land. Orkanen slog Rogen som vaeldige Skypumper frem over Landet; Gaarde braendte og deres Luer blev slukket, som var de elendige Lys. I Luften saas Granaternes rode Buer, og Jorden skaelvede under Fodderne som et Dyr, der stonner.

-Den dejlige O, den dejlige O, hviskede Madam Bolling de utallige Gange. Tine havde loftet Lygten, hojt over Trappen hun lyste for Berg, der kom op: -Det var ham, det var ham. Hun talte ikke, rorte sig ikke heller. Hun skaelvede kun, fra Isse til Fod, staaende paa det samme Sted, mens han tog hendes Haender. De andre vendte sig knap.

Rundtom sad Flygtningene, Koner og Bom, der ikke en Gang vidste, hvor de var, og de sogte Hvile for det tunge og bedovede Hoved ved at laene det mod Vaeggen, der skaelvede. Faa talte.

Officerens Stemme var saert tydelig og han saa frem for sig, mod Skanserne. Bispen taug lidt; hans Mund skaelvede en Smule. Saa sagde han; -Ja, de Maend er sig i Sandhed deres Ansvar bevidste. Nogen Tid stod de tause. Solen var sin Nedgang naer. Den sank i et luende Rodt, som havde den kolde Himmel opsuget alt Jordens Blod. Saa vendte de sig og uden flere Ord gik de hen mellem Gravene.

Saa sagde han i en helt anden Tone, mildt og meget indtraengende: -Ja, mine Herrer, nu vil der blive meget at gore og meget at gennemgaa for os alle. Han taug igen. Det var iovrigt kun Baronen, han var kommen for at tale med, sagde han saa: snart kunde man jo vente "Tropperne". Hans Stemme skaelvede pludselig ved det Ord Tropperne, og han sagde: Men folg dog forst Deres Gaester ud.

Og Pigerne skaelvede, saa de knap kunde holde os i Armene, og alle Dore stod aabne og klaprede og et Vindu skont vi naesten intet havde paa. Paa Gaden var der trampende Trin af mange, hastige Fodder og Signaler af angstfulde Horn. -Hvad er der hvad er der dog, Mo'er? skreg vi.

Berg aabnede Doren til Dagligstuen, og i Kammeret horte Tine hans Skridt, der dode bort. Hun bevaegede sig ikke, stille sad hun og skaelvede kun som af Kulde: -De var endnu ikke til Ro Huset var endnu ikke stille han venter, til det bliver stille. Man horte Kanonernes stigende Dron og en enkelt Sovnlos' Fodtrin frem og tilbage over Loftet. Ellers var Huset tyst.