United States or British Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun lagde sig ind i hans Arm, han vidste ikke ... men han stod lidt, inden han gik ud i Dansen ... Saa begyndte de. Det var en Vals. De talte ikke, Margrete dansede med Hovedet bøjet og nedslaaede Øjne, William tog ikke Blikket fra hende. Tilsidst rødmede hun under Blikket, og da deres Øjne mødtes, smilede de begge. "Det er en dejlig Melodi." "Dejlig." Han lagde Armen lidt fast om hendes Liv.
Vil Baronessen maaske hellere have Kaffen serveret nede i Lysthuset? Nej, ellers Tak, min Bedste! der falder saa mange Dyr ned! Og naar her nu bliver godt luftet! Frøken Clara saa lidt misfornøjet ud, da hun forlod Stuen. Det morede hende nemlig svært at høre Hendes Naade tale. Husk, jeg bruger raa Fløde! raabte Baronessen efter hende Og lille Kop, men stærk! .....
Saa sagde hun med en Stemme, der skælvede lidt: "Jeg holder saa meget af Robert næsten som om han var mit eget Barn at jeg gerne vil have, at han skal være lykkelig, og De ogsaa, Evangeline det maa jeg nok kalde Dem, ikke sandt?" Jeg trykkede hendes Haand. "De er Genklangen af min egen Ungdom, da jeg ogsaa kendte Kærlighedens vilde Foraarstid.
Saa husker man, da man som ganske ung læste dem for første Gang, og tidt og ofte dukke Jeres gamle Ansigter op rundt om mig, og jeg tænker paa den Tid. Jo et lille Liv er lykkeligt, stille, og lykkeligt. Og saa føler man, at her kan man spænde over, hvad man skal, og her elsker de En.... De tror lidt paa mig, og jeg holder af dem....
Om det end meget hyppigt har flere Ruder af Papir end af Glas, saa er det dog altid muligt gjennem det at lade lidt slippe ind af Luft og Lys. Stueetagens Beboere derimod maa ofte lade sig nøje alene med en Dør. Lukkes den, ophører enhver Udvej til at se derinde ved Hjælp af Andet end den lille Blændlygte, der hører til i alle disse Huler.
Nu kommer Palle straks, Onkel Nils ... sagde Fru Mona, medens hun ilfærdig iførte sig de nødvendigste Klædningsstykker. Men Onkel Nils gav intet Svar ... Lidt efter steg Palles Hoved op over Vindueskarmen: Mona ...? hviskede han Mona ...? Ja ... Nu sover de, den Undegaleme! Hvem? Nils og Hesten! Nej da! Jo, se ... Og han pegede paa Statuen, der træt og udaset var sunken sammen.
-Og med det kom saa naturlig alle Kvalerne ... Scenerne, Fjortendags-Bruddene sagde Sundt i en ejendommelig misfornøjet Tone hun havde stadig Samvittighedsnag, Skrupler overfor Mand og Børn og ... den Historie, sluttede Sundt. De gik lidt i Tavshed.
Hun blev ved at se paa ham. Berg tog hendes Haand, lidt hastigt, og gik. Madam Bolling og Tine gik ud i Kokkenet; der stod Kringlen. Ude i Gaarden gik Berg forbi med en Flok Officerer. -De holder dog Modet oppe, min Pige, sagde Madam Bolling, der var ved Vinduet og saa efter de gode, ranke Skikkelser. Tine stod ved Vinduet; hun svarede ikke. ... Lidt efter fulgte hun Madam Bolling paa Vej.
-Nej ifjor var det knap man fik Nodderne bjerget. -Men i 59 havde vi Skovtur i Oktober, sagde Fru Berg. Herluf raabte, lidt derfra, mellem Traeerne: Tine skulde komme, Tine maatte komme derhen. Det var en svaer og bojet Gren, der hang som en Gynge, taet ved Jorden. Herluf vilde op, og Tine gyngede, saa han graed og lo. Saa skulde hun selv op. Fru Berg vilde gynge hende: -Op Tine op.
Lidt efter var de ude ved Bymurene, de bøjede tilhøjre og blev ved at gaa langs med dem, fremdeles tavse. Men Otte Iversen kunde ikke blive ved at tie. Aajaja! udbrød han spøgende, og Mikkel saa ham vende sit smilende Ansigt op i Maanelyset her gaar vi i det skønne Majvejr; om fjorten Dage er man maaske færdig med alting, baade Maaneskin og alting.
Dagens Ord