United States or Hungary ? Vote for the TOP Country of the Week !
Adskilligt var der i disse Tydninger, selv hos en saa indsigtsfuld Forsker som Gerhard, der kunde ægge til Modsigelse; dog var det for det Første kun et enkelt Punkt, hvor min filologiske Samvittighed ikke tillod mig at tie. Til en Beskrivelse af antike Vaser hører det ogsaa at give dem deres rette antike Navn.
»Ja Du har det godt, Christopher«, sagde Corpus Juris, »Du sidder nok saa magelig og læser og overlader til os Andre at underholde Kjeldborgs.« »Naar en Samtale hverken er til Nytte eller til Fornøielse«, svarede Gamle, »saa synes jeg ligesaa gjerne man kan tie stille og passe sig selv.«
Hun sov ikke mere om Nætterne, og hun havde Syner, hvori Flammesværdet bestandig var løftet høit for hendes Øine. Ved den hellige Handling talte Pastor Assens om Fædrenes Synd, som nedarves indtil det tiende Led. Efter Konfirmationen vedblev Ellens Besøg hos Præsten. I sin opskræmte Forfærdelse gav hun, der var vant til at tie og bære, sig pludselig til at tale. Præsten blev hendes Skriftefader.
Hun fik travlt med at blive færdig og sendte Agnes ned at holde Huus med Selskab. Agnes blev der en halv Timestid. Saa gik hun. -Forvalter Huus er for nem at holde med Selskab, sagde hun til Andersen. Han forlanger bare, man skal tie stille, for at han kan fløjte i Fred. -Hvor er Agnes, sagde Katinka, da hun kom ned i Haven. -Hun gik, tror jeg. -Men naar? -Det er vel en Timestid siden....
Hvad gor vi? hvad gor vi? og Baronen udspilede som fem Sporgsmaalstegn sine fem Fingre: Ja, vi staar der. Vi venter paa at lade os skyde det er vor Krigsforelse hvor det var Offensiven, det gjaldt. Baronen havde ikke mere Vejr; han maatte tie.
Naar om Aftenen Gæstestuen i "Hertugen" blev lukket, tog Hr. von Pøllnitz en Arm. Hr. von Pøllnitz slap den sent: -Kære Ven Hr. von Pøllnitz standsede og saa Ledsageren lige ind i Ansigtet Tingen er, man kan jo ikke #tie# der maa jo tages Forholdsregler ... man maa dog vide.... Hr. von Pøllnitz kom hjem Klokken to, tre om Natten.
Tyrk løftede lyttende sit store tungsindige Ansigt og knurrede. Frøken Sofie løb hen til ham: Vil Du tie! sagde hun og spændte sine Hænder om hans Gab. Lad ham bare! sagde Frederikke. Nej, han maa ikke ... for Mors Skyld! Der lød Trin udenfor i Entréen. Og Nils og Fru Line traadte ind. I samme Øjeblik fôr Tyrk op fra sit Leje og gav sig til at gø rungende.
De skulde hellere rent og bart holde Deres Mund, skulde De, end komme med saaden no'et Vrævl! Rottbøl, der havde en af sine slemme Dage, nikkede: Ja, det kan De sgu sagtens sige, som har Deres Forstand! nikkede hun Men det er ikke saaden at sitte her og tie stille hele Tiden, naar I andre snakker. Jo, naar man'te kan komme med andet end Vrævl, saa tier man!
Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!" Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde: "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg må blive seende." Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."
De de gamle Gesandter og Politikere og Generaler fortalte mig altid, at jeg vilde blive smuk, nu vilde jeg prøve, hvad jeg kunde udrette. Hr. Carruthers blev ved med at tie men han satte sig ved Siden af mig og saá, og saá mig lige ind i Øjnene. "Naa, tal saa," sagde jeg igen. "Véd De, at De er en meget foruroligende Person?" sagde han endelig, for at begynde med noget.
Dagens Ord