Høg maatte jo dog ogsaa snart komme ... Hun skræmmedes af et enkelt Hornsignal nederst i Gaden. "Naar kommer Fa'r?" spurgte Nina. Stella saá ud. Der løb mange Mennesker paa Stenbroen frem og tilbage, hun hørte dem skrige højt omme paa Torvet, høje Raab, ligesom Kommandoraab. Hun saá et Par Officerer tale meget ivrigt nede under Lygten lige overfor. De havde lange, dyngvaade Regnkapper paa.

Thi mange ere genstridige, føre intetsigende Snak og dåre Sindet, især de af Omskærelsen; dem bør man stoppe Munden ; thi de forvende hele Huse ved at føre utilbørlig Lære for slet Vindings Skyld. En af dem, en af deres egne Profeter, har sagt: "Kretere ere altid Løgnere, onde Dyr, lade Buge." Dette Vidnesbyrd er sandt.

Naar Lovtalen er til Ende, rejser Mme. Juliette sig, og alle de Andægtige paa Kvindesiden gjør det Samme. Le grand Maître bevæger sig nogle Skridt fremad og stiller sig midt i Salen. Parvis, een fra Mandfolkesiden og een fra Kvindesiden, vandrer de Troende forbi ham og udstrækker Haanden, medens Læberne mumler Formularer, af hvilke kun Ordene Cher Maître er hørlige.

Berg aabnede Doren til Dagligstuen, og i Kammeret horte Tine hans Skridt, der dode bort. Hun bevaegede sig ikke, stille sad hun og skaelvede kun som af Kulde: -De var endnu ikke til Ro Huset var endnu ikke stille han venter, til det bliver stille. Man horte Kanonernes stigende Dron og en enkelt Sovnlos' Fodtrin frem og tilbage over Loftet. Ellers var Huset tyst.

En Kjøretour, som den danske Konsul foranstaltede for Chefen og nogle af Officererne, var meget interessant, da den, foruden at føre os igjennem det rige Landskab, tillod os at besee flere Plantager.

Til daglig boede Familien i en Stue, i "Gammellængen". En Gang om Ugen blev der lagt i Stuehuset, for at Møblerne ikke skulde tage Skade. Frøken Helene var eneste Barn. Hun var opdraget af Frøken Jensen med særligt Hensyn til Undervisning i fremmede Sprog. Hun var den eleganteste Dame paa Egnen, med udpræget Smag for Guldprydelser.

Se saa stoppede den pludselig op med nogle uhørt hensynsløse Skump, Otte Iversen ligefrem hylede af Vrede. Han bedede ikke, før det blev uomgængelig nødvendigt. Hjem vilde han. Staldkarlene i alle de Kroer, Otte Iversen saa sig tvungen til at holde Hvil i, mønstrede Hesten med en egen Højtidelighed i Kenderminen; deres tavse Visdom sagde saa meget som: Idag Hest, imorgen Krikke.

De var alle Indfødte fra Californien, modige og erfarne Søfolk, der allerede havde gjort tre Rejser sammen, og som holdt sammen, forenede i fælles Interesser og Sædvaner. Den eneste af Folkene, som ikke var Amerikaner, var Negoro, en Portugiser af Fødsel, som dog talte flydende Engelsk.

Idet jeg paatog mig en saadan Opgave, skjulte jeg ikke for mig selv, at jeg kastede Handsken til den tyske Filologi, og at den paafølgende Kamp kunde blive bitter nok; men det syntes mig nødvendigt i Videnskabens Navn at nedlægge Protest imod Ritschls Fremgangsmaade, siden Ingen af hans Landsmænd, der vare nærmest dertil, vilde gjøre det.

I Olympia samledes man hvert fjerde Aar, vistnok i Slutningen af September, først og fremmest for at vise, hvad man formaaede af Sport og Gymnastik, den gamle doriske, adelige Overklasses højeste Interesser; men ogsaa Herodot skal her have oplæst Dele af sit Værk og Sofisten Gorgias have holdt Foredrag.