United States or Taiwan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Halvt i Knæ modtog Priorinden dem igen. Hendes lange Sørgeslør flød ned over Puden og dens Nøgler. -Aa ja aa ja, hørte man Gamle Salzens stille Selvsnakken gennem Salen. Brandkoret faldt ind nede fra Gaarden. De blæste Bryllupsmarschen af "En Skærsommernatsdrøm" paa syv Horn.
Og Stemmen og Lyden af hans Sølvstav mod Jorden taber sig mellem Latter, Vifteknitren og Støien fra Balsalen, hvor man begynder at valse ... Knald af Propper; Stimmel allevegne. Carl Urne søger. Midt i en Skare unge Piger bag en Palmegruppe finder han sin Dame. -Det er os, Comtesse. -For anden Gang ... -Ja ... De er Æresgæsten. Han førte hende med sig ind til en Krog af Salen.
Hendes Højhed underholdt sig med Hr. von Pöllnitz i sytten Minutter. -Nu havde Hr. von Pöllnitz jo overtaget Kong Filips Rolle?.... -Ja og Hr. von Pöllnitz bukkede ja, vi bliver alle gamle, Deres Højhed, sagde han. Hendes Højhed smilede: Ja, sagde hun, og stod et Øjeblik og saa' ud i Salen. -Ja det er sandt.
Der blev applauderet dernede, først inde i Salen og saa udenfor; det lød som en stor Brusen op til Verandaen. Da Orkestret intonerede igen, kendte man »Honnørmarschen« og alle Herrerne raabte Bravo og klappede ud over Rækværket under Larmen.
I ét Spring var jeg ude af Værelset, i et andet inde i Salen. I den modsatte Ende af denne saa jeg en Skikkelse sidde i en høj Stol under en Tronhimmel. I Nærheden af ham sad der en Række Prælater, og paa hver Side skimtede jeg et Hav af Hoveder. Jeg gik midt hen i Værelset, sænkede mit Sværd og tog min Chako af.
Han gik og faldt over Tov og Sætstykker, inden han fik taget et Par Skodder fra og lukket Lys ind. Men i Salen blev der ved at være mørkt, han saa de forreste Bænke og den hvide Rand af Balkonen som en graalig Stribe inde i Mørket, der laa ligesom et stort, sort Dyb og dækkede over Tavsheden.
Der var ganske fuldt, paa Gulv og i Loger; Kongres-Marskallerne med deres store, danebrogsfarvede Silkeskærf drak hinanden til, fra Loge til Loge, over Salen.
Jeg gik derhen, bukkede stivt for den første den bedste uden en Gang at see op og modtog hendes Haand for at føre hende ind i Salen. Bestandig gik jeg med Øinene fæstede mod Gulvet, idet jeg i mit stille Sind sagde: »Du skal saamænd ikke faae stor Fornøielse af at dandse med mig.«
Oppe i Hovedbygningen stod alle Døre paa vid Gab og der lugtede af stivede Gardiner og Renlighed. Frøken Schrøder stod midt i Salen paa en Stige, i de bare Strømper: hun holdt af, i en travl Vending, at kaste Skoene: -Beva'rs, Godsforvalter, De vil hente mig, raabte hun og lod Armene falde.
Men da Tæppet rullede op, gik der et sagte Udraab gennem Salen: en saadan Scene havde man aldrig set som denne Nourvadys Tryllevilla. Alt var matblaat: Silkeforhængene, Vægfelternes Grund, hvor blege røde Roser var malt i Buketter, Tæpperne og de mangfoldige Polstre allevegne.
Dagens Ord