United States or Réunion ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg gik over i Dagligstuen der fandt jeg Emmy og Andrea Margrethe syslende med at binde Sløifer til Dandsen. Jeg vilde tage en Stol og sætte mig ned ved Siden af dem, men de reiste sig begge. »Hvorfor gaaer De fra mig?« spurgte jeg. »De vil da ikke have, at vi skal dandse i denne Dragt?« sagde Andrea Margrethe. »Men De har jo Tid nok, Klokken er knap halvfire.«
Det Allersimpleste er, at man lader, som om man ikke mærker det, og gjør, som man vil.« Nu Tilladelsen til Dands var given, det var for mig Hovedsagen. Jeg brød mig ikke om, hvem eller hvormange der kom: Emmy og Andrea Margrethe kom, de vare mig =instar omnium=, og for ikke at komme for seent bad jeg strax hver især af dem om to Dandse.
»Skulde man bryde sig om, hvad de Mennesker siger«, meente Andrea Margrethe, »saa kunde man hverken staae eller gaae eller gjøre nogen Verdens Ting.« »Men Du veed ogsaa, at Fader selv har Noget mod Dands og Bal, og at han aldrig er rigtig glad, naar vi blive indbudne til Dands.« »Men det er bare Overtro hos Fader«, sagde Andrea Margrethe, »hvad Ondt skulde der være i at dandse?
»Nei det kan jeg virkelig ikke«, var Svaret, »thi den har jeg lovet Frederik, men anden eller tredie Dands vil jeg gjerne dandse med Dem.« Men kunde jeg ikke dandse første Dands med Andrea Margrethe, saa vilde jeg slet ikke dandse med hende. I det Samme traadte et Par nye Fremmede ind, og Andrea Margrethe ilede fra mig for at tage imod dem.
»Og Klokken fem kommer vore Fremmede,« svarede Andrea Margrethe, »De seer, at det er paa høie Tid.« »Hvad for Noget? allerede Klokken Fem og saa faae vi Lov til at dandse til Klokken Fem imorgen tidlig: det er tolv Timer; det er mageløst!« »Nei det skal De rigtignok ikke troe; Klokken tolv hører Herligheden op, og Hver gaaer hjem til Sit.« »Klokken tolv?
»Men netop Borddandsen er det, som jeg skal dandse med Frederik«, sagde Andrea Margrethe. »Og jeg skal dandse den med Christopher«, sagde Emmy.
Det har sine Inkonvenienser, men det har ogsaa sine Fordele. Man kan komme og gaa, som man lyster. Man kan tale med dem, man synes om, høre paa Musik, pleje Buffeten, dandse, more sig, som man finder for godt, man behøver ikke engang hverken at sige Goddag eller Farvel. Og denne Maade at omgaas paa er højst karakteristisk for, hvordan Pariserlivet er indrettet.
Skal de tilmed dandse, betales der dem forhøjet Taxt, og de sørger saa ogsaa for at maskere deres Ansigt, saa Ingen kjender dem i deres nedværdigende Bestilling.
»Ja saa vil jeg ingen Dame have til Borddandsen, men sætter mig midt imellem Dem begge To«, sagde jeg og gjorde derpaa hurtig ved mig selv følgende Overslag: »to Dandse med Emmy og to med Andrea Margrethe, det er fire Dandse, Borddandsen med dem begge, det er fem Dandse, saa er der vel endnu to eller tre Dandse tilbage, men i dem tager jeg ingen Dame, men stiller mig op ved Siden af Emmy eller Andrea Margrethe og byder dem op, naar Leilighed gives, saa dandser jeg hele Aftenen kun med Emmy og Andrea Margrethe o det lader sig ypperlig gjøre!«
At komme paa Bal, at dandse med Emmy og Andrea Margrethe det var ganske mageløst! »Hvad tænker De paa?« sagde Præsten til mig, »De seer saa erotisk ud, De tænker da vel aldrig paa at forlove Dem?« »Altid skal Du tale med de unge Mennesker om Forlovelser«, sagde Præstekonen, »det er jo bare at sætte dem Griller i Hovedet.«
Dagens Ord