United States or Mayotte ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Jeg holder meest af Emmy«, svarede Gamle se det var reen og klar Besked, som jeg der fik! »Men hvorfor holder Du meest af Emmy?« spurgte jeg videre, thi det var jo egentlig dette, som jeg vilde have at vide.
-Men man diskuterer ikke med dem, svarede Oberstløjtnanten. Fru von Eichbaum sagde, næsten ligesom for at lægge sig imellem: -Ja, Emmy, der gi'er jeg jo Falkenberg Ret: disse evige Diskussioner føder kun Uro. Mourier, der stadig spiste, mente bredt, at man maatte jo dog vide, hvad de Folk tænkte: Han holdt s'gu "Socialdemokraten".
Vi havde saa bestemt ventet Dem i Juledagene«, sagde Andrea Margrethe. »De havde lovet at prædike for Fader anden Juledag«, sagde Emmy til Gamle. »Havde jeg? det veed jeg ikke noget af.« »Ja saaledes gaaer det jo«, sagde Andrea Margrethe, »De lover og lover, men « »Det maa Du ikke sige«, sagde Emmy, »Du veed jo ikke, hvad Christopher har havt at bestille i denne Tid.«
Hver Gang Brødrene komme herud, ville Emmy og Andrea Margrethe spørge: »Kommer Nicolai da aldrig mere?« men Nicolai kommer aldrig mere. Og Glandsen i Emmys Øine slukkes, og Andrea Margrethes friske Kinder bleges, og en Dag bæres to sorte Kister ud fra Præstegaarden. Saa kommer Nicolai.
»Nu kan vore Gjæster jo selv høre«, sagde Emmy, »hvem der taler meest herhjemme.« »Ja nu: naar her ere Fremmede, saa forstaaer I nok at give det Udseende af, som om Alt gik saa grumme rigtig til; men De skulde komme herud til dagligdags, og saa skulde De faae at see, hvordan det gaaer til.
Præstekonen, Emmy og Andrea Margrethe vare hver beskjæftiget med sit Haandarbeide; Gamle sad ved Siden af Emmy, Corpus Juris ved Siden af Andrea Margrethe, men mellem Emmy og Andrea Margrethe stod en tom Stol, og den besatte jeg: skjøndt sidst ankommen havde jeg dog faaet den bedste Plads!
»To Dandse«, sagde Andrea Margrethe, »og jeg har ogsaa lovet Frederik to og Christopher een!« »Har De lovet Frederik to, saa kan De ogsaa love mig to hvorfor skulde han have flere end jeg?« Saa lovede Andrea Margrethe mig to Dandse, og Emmy gjorde det Samme. »Og Borddandsen vil jeg dandse med Dem begge To«, vedblev jeg.
Noget efter gik Præsten over paa sit Værelse for at hvile sig, Andrea Margrethe gik atter tilbage til sin Virksomhed og tog denne Gang Emmy og Præstekonen med sig til Hjælp, Gamle begyndte at læse, og Corpus Juris og jeg begyndte at kjede os.
Nu kom Præsten ind, fulgt af Præstekonen og Corpus Juris, lidt efter kom Gamle og Emmy. Jeg blev slet ikke glad ved at see hele Selskabet samlet, thi jeg frygtede for, at mit Uheld skulde opdages nu, da Alle vare tilstede, og jeg saaledes komme til at staae offentlig Skrifte; i saa Fald kunde jeg da vente en lang Straffeprædiken af Gamle, og at Corpus Juris vilde lee mig dygtig ud.
Ja gaa Du kun og hent din Mælkepunsch: den skal vi med al Fornøielse drikke, men naar Du kommer tilbage, skal Du sandelig fortælle os, hvad Du har tænkt.« Imedens Andrea Margrethe var borte, spurgte Præsten Emmy: »Nu hvad har Du tænkt paa idag?« »Jeg har tænkt paa alt det Gode, jeg har nydt i det svundne Aar og takket Gud derfor«, svarede Emmy.
Dagens Ord