United States or Mongolia ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Men man diskuterer ikke med dem, svarede Oberstløjtnanten. Fru von Eichbaum sagde, næsten ligesom for at lægge sig imellem: -Ja, Emmy, der gi'er jeg jo Falkenberg Ret: disse evige Diskussioner føder kun Uro. Mourier, der stadig spiste, mente bredt, at man maatte jo dog vide, hvad de Folk tænkte: Han holdt s'gu "Socialdemokraten".
Karl og Kate begyndte at le ad Ordet "Person", og Generalinden sagde til Frøken Rosenfeld. -Kære Betty, det er vel ikke det eneste. Men Fru Falkenberg, der havde to røde Pletter paa sine Kinder hun fik dem let, som var de Følgen af en undertrykt eller hemmelig Ophidselse sagde ud i Luften, men det var sagtens til Oberstløjtnanten: -Men Menneskene tænker jo nu dog én Gang
-Ak ja, sagde hun: det er underligt med Børn. Det er dejligt, naar de er smaa, men man maa jo sende dem i Skole.... Saa længe Børnene var smaa, smaasyslede og sang Fru Falkenberg med dem Dagen lang, men skulde de først i Skole, var det, som den store Dør lukkede sig bag dem -Det er ikke saadan at følge dem, sagde hun. -Nej, hvert Kræ har sit Ho'ede, sagde Schrøder: Tag saa i.
-Ja, sagde Fru Falkenberg og nikkede der var et Udtryk i hendes Øjne, som sad hun og saá undrende efter noget, der var blevet borte : -De har ogsaa deres. Nede ved Dammen lo de og skreg de. Saa begyndte en Dreng at græde. -Det er Edvard, sagde Fru Falkenberg, som vilde hun staa op. -Nu skal jeg, sagde Ida og rejste sig. -Aa, ja, lille Ida ... vil De? sagde Fru Falkenberg og blev siddende.
Der lød et Skrig og Skraal nede fra Dammen af Barnestemmer i Kor: -Saa, sagde Schrøder, nu skal vi til at tørre Kadetbukser igen. Det var alle Falkenbergs Børn, der vadede i Dammen, og Fru Falkenberg, født With, kom ned ad Gangen, hun maatte "se efter Børnene". Hun satte sig paa Schrøders Køkkenskammel med Hænderne i sit Skød. -Falkenberg kommer da ikke iaar, sagde hun. -Ikke?
Hun tog i den ene Ende af Truget og Ida i den anden, saa gik de. Fru Falkenberg blev siddende. Hun kunde sidde saadan timevis et Sted, hvor der var Sol, og se ud i Luften, som om hun stirrede ud i nogle store Huller, hvori alle Livets Ting forsvandt. Frøken Rosenfeld sad oppe paa Gavlverandaen og læste. Hun løftede Hovedet og nikkede til Ida og Schrøder, før hun læste videre.
Dér satte de sig ved Bordet og bandt. Frøken Falkenberg sad paa Stenten lidt borte og saá ud i Natten, der laa over Engene som et stort Mørke. -Emmy, kaldte det ganske sagte. Det var Falkenstjerne. -Ja. Og der var to, som, tæt til hinanden, saá ud i Mulmet. ... Om Morgenen stod Falkenstjerne og Gartneren og slog Guirlander paa Facaden og fløjtede begge to.
Han drak den og gjorde sig færdig. -Naa, sagde han: vi ta'er vel Landaueren ved saadan en Anledning. Ellers blev Ida hentet og bragt i Kalechen. Oppe ved Middagsbordet var der stille, mens Fru Falkenberg bragte Maden ud og ind til Konferensraaden og lod Dørene staa paa Klem: -Hvorfor morer de sig ikke? sagde Konferensraaden. -Vi morer os jo, Hr. Konferensraad.
Schrøder satte sig paa Idas Køkkenskammel og blev ved at pille Ærterne, mens Fru Falkenberg saá til med sine kønne Øjne: -Aa, saa De har meget at tænke paa, sagde hun og fulgte Schrøders Hænder med Øjnene. Ja, det maa være dejligt at ha'e Kræfter ... Ida kom tilbage; det var ingenting; de skændtes kun om Prammen. -Var Erik der? spurgte Fru Falkenberg. -Nej, Fru Falkenberg, jeg saa ham ikke.
-Nej, han skriver, det er nogle Indberetninger hun løftede de spidse Skuldre i Slaabrok'en: Fru Falkenberg havde ligefrem faaet en Barnefigur igen ved at føde Kaptajn og Ridder af Dannebrog Falkenberg fem Børn : -Jeg forstaar mig jo ikke paa det, sagde hun. Det er Tjenesten. -Ja, sagde Schrøder, der er jo saa meget for en Mand.
Dagens Ord