United States or Kiribati ? Vote for the TOP Country of the Week !


Oppe ved den anden Bordende blev Fru Schleppegrell ved at tale hidsigt og halvsagte, ud over Bordet, indtil Fru Mourier, der drak The af en Kontorkop, sagde: -Ja, det nytter ikke, Anna, Mourier har Ret: de fleste, de ta'er nu en Gang, hvad de kan faa....

Og støttet til Admiralen, hvis Emaillekors lyste i Skæret af de von Eichbaumske Kandelabre, gik hun, lidt besværligt, men dog rank mellem de andre Par, forbi Skærmbrædterne, over i Fru von Eichbaums Lejlighed, hvor Hr. Christensen begyndte at byde Kaffen om. Herrer og Damer talte højt, rundt omkring, i Grupper. Fru Mourier stod hos Fru von Eichbaum med hendes tørre Hænder i sine.

Fru von Eichbaum havde der var et Øjeblik stille ført Hænderne op til sine Øjne: -Aa, den Stakkel, sagde hun sagte. -Ja, sagde Admiralen, der bød Armen til Fru Mourier: Vedel sagde s'gu det. De begyndte at gaa ind til Bordet, mens man, midt under Støjen fra Stolene, hørte Fru Schleppegrell sige med sin lidt skingrende Stemme: -Ja, dér har vi Mandfolkene.

De kom alle ud paa Banegaardspladsen og Fru Mourier og Søstrene gik op i Drosken, mens Frøkenen blev staaende udenfor. -Saa kører jeg med Viktoria og Hundene, sagde hun. Viktoria, en Dame i graa Spadseredragt, som stod ved Siden af Vognen, var "Jomfruen". Generalinden nikkede med et "Goddag, Jomfru", og Fru von Eichbaum sagde: -Dyrene bringer da Julius.

Hun gik de Par Trin op og tog en Rose ud af sit Kaabeknaphul: -De skulde have haft den igaar, sagde hun. Fru von Eichbaum og Generalinden kastede et sidste Blik paa den Lindholmske Lejlighed. Familien Mourier skulde ankomme med Formiddagstoget. Søstrene gik gennem Værelserne og var tilfredse. -Og, kære, sagde Fru von Eichbaum, godt er det, at vi har gemt lidt hen af det Overflødige.

Inde i Dagligstuesofaen var Generalinden og Fru Mourier allerede dybt inde i alle Vinterplaner, og man hørte Generalinden, ligesom afsluttende, sige: -Og Vilhelmine, saa har vi om Søndagene Petri. Julius meldte, at Theen var paa Bordet, og de rejste sig for at gaa ind, men Kate maatte virkelig først vaskes. Hvor er der et Badeværelse? sagde hun. Hun havde en vis selvfølgelig Maade at spørge paa.

Fru Mourier svarede ikke, men Kate sagde: -Naa, han er da den bedste ... Ham kan man da faa no'et at vide af. Hun mente Karl. Kate gav Moderen Godnatkys og trak sig tilbage til Viktoria. Næste Morgen kom der Telegram fra Mourier, at han havde købt "Ludvigsbakke". Fru von Eichbaum, der skulde i Butikker med Vilhelmine, kom, da Fru Mourier og Kate skulde til Frokostbordet.

-Det gik nydeligt, Du, sagde hun: jeg kender heller ingen, der forstaar Kunsten som Du. Fru Mourier forklarede ikke, hvad hun egentlig mente med Kunsten, eller maaske vidste hun det ikke en Gang selv. Men Fru von Eichbaum svarede: -Kære Vilhelmine, det gaar jo ganske af sig selv. -Ja, naar man forstaar det, sagde Fru Mourier.

Han bli'er en god Ægtemand. -Er De vis paa det? sagde Karl, der var kommen hen mellem Fru Mourier og Kate, og han rynkede Næsen. -Hm, hvad hører der til en god Ægtemand? sagde Kate. -At han skal være et rigtigt Mandfolk, sagde Karl. Kate saá op, og der kom noget i hendes Øjne, et kort Nu, som gjorde, at Karl ligesom rykkede hendes Stoleryg lidt nærmere.

-Saa ta'er De det, Julius, sagde Fru von Eichbaum. Men hvor er Kate? -Aa, hun henter Hundene, sagde Fru Mourier. -Hundene, sagde Fru von Eichbaum: Gud, Mine, har I de Dyr med? Fru von Eichbaum havde en nervøs Forskrækkelse for alle Hunde. -Kære, ellers havde jeg aldrig faaet Kate til at rejse. Generalinden saá nu Kate, der kom dragende med to jublende Mynder i en Dobbeltlænke.