United States or Mongolia ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Grandpapa skulde skrive sine Erindringer, sagde Sønnesønnen hans Stemme var, naar han ikke vogtede paa den, næsten ængstende blød og han lukkede Skuffen. Hans Excellence lo: -Erindringer, sagde han: Erindringer vi har Væv nok. Erindringer hm, der er ingen, som har skrevet deres Erindringer.
Da Frøken Jensen havde set, at de alle var gaaet ind, bøjede hun sig ned og tog Bel-ami op under Armen. Frøken Jensen var bundet til som en Eskimokone, mens hun gik hjem i Julenatten. Katinka slog Vinduerne op i Dagligstuen, saa den skærende Luft kom ind. -Hm, den lille Krukke, sagde Bai. Han var ganske menneskekærlig glad ved at have haft Lille-Jensen i Aften. -Det Skind, sagde Katinka.
Undertiden, naar Moderen kørte med ham gennem Byen, spurgte hun, naar nogen hilste: -Hvem var det, Grandpapa? -Kender dem ikke, svarede han. Men det kunde ogsaa hænde, at Hans Excellence pludselig genkendte et Ansigt og sagde, at det var den og den. -Nej, sagde Moderen og lo: det maa da være Sønnen. -Hm. Naa ja, nu er det vel Sønnerne, der løber rundt.
-Ja, hvordan? sagde Professoren, der var Marschalindens Ungdomsven fra den Tid, han var Ammanuensis hos Hans Excellence. -Hm, sagde Marschalinden og slap hans Skulder: De ser ud, Berger, som var De bedrøvet af Overbevisning . . . hvad siger Du, Onkel Hvide?
-Ja, han vil ikke . . . -Hm, hvad vil han saa? Fru Urne sagde: -Han vil være Ingeniør. -Ja, saa, sagde Hans Excellence: -Hvad skal en Mekaniker her i Landet? Her løber vi ad de Landeveje, der er. Fru Urne sagde og saá ikke paa ham: -Han siger, Verden er stor. Der blev stille.
-Naa ta'er vi Diner'en, sagde han og vendte sig: Hm hm og han lo det var en sand Ganymed, sagde han. Aa hva' Kelner to Diners ... -Vel ... Franz gik et Par Skridt. Saa sagde Damen og ikke just sagte: -Hans Skjortebryst var renest, Du ...
Hm, maaske burde man misunde Dem. #Min# Kone forsvinder ikke saa let ... men more sig kan hun med en mørkhaaret Æventyrer ...« »Ja, hende var det, der ødelagde min.« »Naa det tror De, gamle Fyr! Nej, #Deres# modbydelige Kvinde af en Kone....« Detektiven tyssede paa de ivrige Herrer. Kort efter standsede Vognen i en snæver Gyde udfor et lille Hus med en Bagerbutik og andre Smaahandlende.
Thomas, der havde iagttaget ham, lod Torsken falde ned i Baaden, plantede sin Haand paa Elias' Skulder og satte i et Spring forud. "Vær forsigtig, Dreng. For Satan, vær forsigtig. Hal langsomt, ganske langsomt, ellers river du det hele i Stykker." Formaningen var for saa vidt overflødig, som han allerede selv havde Tag i Snøren og halede ind paa den. "Hm!" gryntede Elias og vendte sig halvt om.
Agnes knælte ved Fodenden med Hovedet ind mod Sengen ved Siden af Marie Pige. Man hørte kun en høj Hulken. Doktoren løftede de hængende Arme op og foldede Hænderne over den Dødes Bryst. -Hm, De har s'gu ikke sovet ud, Bentzen. Den indiskrete sprang af Toget. -Hvordan staar 'et! -Hun er død, sagde Lille-Bentzen; han talte som om han frøs. -Hva'? -Satan
Saa sagde Scheele pludselig i en Tone, der skulde være satirisk: -Hm Tror De egenlig, at Kvinderne hertillands er saadan rigtig anlagt paa at elske? -Ja, sagde Berg og vendte Hovedet imod ham; han hørte igen Fru Dunckers Stemme, da hun hilste paa Scheele, og følte den samme Lyst, at han dog havde set hendes Ansigt: det tror jeg, sagde han.
Dagens Ord