United States or China ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ikke alene hun selv, men hendes sølvknappede Ridepisk, der havde ligget paa Bordet, var borte. Jeg fo'r ud og kaldte paa Værten. Han kendte intet til Sagen; han havde aldrig set Damen før og var lige glad, om han nogen Sinde saa hende for sine Øjne mere. Heller ikke Bønderne ved Døren havde set hende. Jeg gennemstøvede hele Huset, men uden Resultat.
De er stumme over for Damerne; men under Dansen eller ved Bordet smiler de ofte til hinanden, de fløjter "Kanapévisen" og nynner "Lindenau", lader saa, som om de griber sig selv i det og siger "om Forladelse", mens de ler Damen lige op i Ansigtet.
Han kunde læse for hende og begyndte paa et af Mussets Digte, men hun vilde ikke høre det. "Ikke den Bog," sagde hun, Saa tog hun selv en Bog som hun bad ham læse i, milde Digte, Lamartines "jocelyn" eller Octave Feuillets Idyller eller Daudets Smaating. Men selv her kunde hun standse som ilde berørt, modvillig og bede ham holde op. Og til andre Tider var hun "Damen", koldt overlegen og rolig.
Men er Damen vundet, gaar den ene af Herrerne paa nyt Rov. Andre Herrer blev staaende inde i Krogene.
-Men godt var det, at Damen ikke havde faaet hende i Haanden. For det var jo hændet en Selskabsdame ... og hun kom løbende ud paa Gangen, op ad Trappen, ind til Grevinden og raabte: en Dame kom ud af Væggen og hen imod mig og lige op til mig og tog mig i Haanden og drejede mig rundt.... -Og saa, i det samme Nu, blev Selskabsdamen gal.... -Ikke til at redde, hun var gal. Fortalte Moderen.
Hun fik paa en Gang Lyst til at se Billedet af sin Stedsøn. Der hang et Maleri i hendes Mands Stue. Hun huskede, at hun den første Aften efter Bryllupsreisen, da hun gik igjennem Værelset havde set to Malerier, et større af en Dame med store melankolske Øine og underneden et mindre af en seks otte Aars Dreng i en Fløielsbluse, der lignede Damen ...
Damen fo'r derhen: »Har han ladet #noget# ligge?« Hun stampede i Gulvet og vendte sig mod Carman. »Det har Du gjort! Du har gjort det #bagefter#! Du vidste godt, jeg havde en Fortegnelse, og saa blev Du bange.« Carman stirrede maalløs paa Skrinet. Ja, virkelig! Der var propfuldt af Juveler igen! »Jeg tror slet ikke, de har været borte,« kom det tørt.
Ingen talte til William, Han sad halvt gemt under hendes Naades Kasser og Hatæsker, og naar Faderen pegede paa et eller andet, henvendte han sig kun til Damen eller tilføjede hurtigt et: "Ser Du, min Dreng", hvis henkastede Betoning gjorde Sønnen mindst fem Aar yngre. William var til Mode, som gik han endnu med Bluse.
Men Pigerne si'er, at han er Uvenner med Fa'er. Der steg et dybt Suk op fra Kaninens lille, flade Jomfrubarm. Karen aabnede det ene Øje paa Klem og tittede op paa Damen. Frøken Jansen .... Ja. Du er ogsaa forelsket i Onkel Alex! Snak, Baby! smilede Frøkenen sygt og gav Barnet et let Slag paa Kinden med de graa Traadhandsker, som hun sirligt sad med i Haanden.
Damen tog Lorgnetten op og saa et Øjeblik nonchalant paa William, vendte sig saa og sagde nogle Ord paa Fransk, medens de gik ind i Ventesalen. William blev staaende, han kunde næppe kende Faderen igen: set saaledes bagfra med den slanke Figur rettet.
Dagens Ord