United States or Dominica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og nu kan man risikere at sidde her og faa en af "det levende Ord".... Pastor andersen havde faaet Kald paa Vestkysten. Fru Linde græd i Krogene -Ak, Gud, jeg har jo set det, sagde hun. Jeg saa' det godt. Men de véd ikke hvad de vil, Fru Bai. De véd ikke, hvad de vil, min Ven.... -Det er Ungdommen en anden Ungdom nutildags, lille Fru Bai.
Charlot følte sig da lykkelig, mens Blodet gik varmt mod hans Hjerte. Charlot blev mer og mer kluntet. Han havde stadig saa travlt med at skjule sine Arme, at han altid faldt over sine Ben. Han led ved sine Klæder. Sine Babyklæder med Kniplinger den lange, voksne Dreng. Rundt i Hotelværelserne borede han sig altid ind i Krogene. Dér sad han gemt, med Hovedet i Hænderne, ubevægelig, mange Timer.
Og det er, at det eneste, som vi med Bestemthed kan sige, er det, at det var dig, den slap fra. Akkurat sku." Og idet han atter lænede sig tilbage og tog et langt Tag med Aarerne, føjede han til lidt sagtere, ligesom for sig selv: "Hvis det da har været en Flynder." Skrattende røg Blyloddet ind over Rælingen med den lange Jernbue, fra hvis Ender Snørerne med Krogene hænger ned.
Tell me the tales, that to me were so dear, long long ago long long ago. Det var i Hjemmet i Mørkningsstunden. Ude faldt der, sagte, Slør over Slør over den skinnende Sne. Længerne blev borte, de store Popler forsvandt. Kun Jens Røgter listede derovre ved Staldene med sin Lygte. Inde sad vi, Børnene, rundt paa Skamler. Stuen var stor, Krogene fjerne.
-Jeg holder jo ikke af det, sagde Fru Adolf hun havde den Vane at trække Folk hen i Krogene for at lette sit Hjerte lidt, naar Konstantin gik ud af Stuen jeg holder ikke af det ... det »Elektro« ... Vi spiste med Jern. Hr. Berg, til den Dag, vi havde »ægte« ... Adolf gav mig tre Gafler hver Jul, til vi havde atten....
Hun var altid angst, "naar Elementerne rasede". Konferensraaden, der gik gennem Stuerne for at se, om Krogene var paa, raabte, de skulde blive samlede; og Schrøder løb gennem Regnen over til Godsforvalterens, der kom tilbage med hende. Ida trimlede afsted med Hovedet stikkende ud af en lang Kaabe, og Madam Madsen var med, for hun havde ikke turdet gaa hjem.
Men Moderen sagde til Tine fra Skolen: -Kære Ven, Børn er Børn, hvad de ikke hører her, det hører de i Borgestuen. Det var særdeles sandt. Børnenes gladeste Timer var i Borgestuen. Der var saa koghedt, saa de blev glorøde i Hovederne, mens de sad i Krogene og hørte til. Der var bestandig stor Forsamling fra hele Landsbyen, fordi aldrig nogen tænkte paa, hvormeget øl der blev fyldt i Krusene.
Det lille Mandfolk gav hende Svogerkys og kildede hende bag Dørene. I Selskab var de allesammen søvnige og sad i Krogene. Ved Bordet sagde Enkefruen smaa sødladne "Busse" over til "sine tre". Hun vidste ikke selv, hvad det betød. Var de hjemme om Aftenen, blev der ikke tændt Lys. -Vi holder Skumring, sagde Enkefruen, allesammen. Det lille Mandfolk sad mellem Bøsse og Lisse-Sa i Sofaen.
Der var ikke én Ting paa sin rette Plads; Glas stod i Krogene paa Gulvet, og Buddingtallerkener var sat af Vejen op paa Bogskabet. -Pyh, sagde hun og satte sig: det ligner en vis Mands Forstue. Pastor Andersen var kommet ind: Naa, sagde hun, ja De har saamænd været rar iaften. -Frøken Agnes, morer det Dem? -Nej. -Hvorfor gør De det saa?
Mine Øjne er grønne som lyse Smaragder, og lange, og de gaar ikke nedad i Krogene med et Madonnaudtryk som Cicely Parkers, Præstens Datter. Jeg véd endnu ikke, hvad det er at være god eller være slet, maaske finder jeg ud af det, naar jeg bliver Eventyrerske, eller gift med Hr. Carruthers. Alt, hvad jeg véd, er, at jeg gerne vil leve og føle Blodet bruse gennem mine Aarer.
Dagens Ord