United States or Kenya ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det blev da Hostrups ældste endnu levende Ven, Biskop Fog, som maatte overtage dette Hverv.
Hvorfor dog, kjæreste Ven! hvad kan der komme ud deraf andet end Pinligheder for os Alle! Lad det være nok med den Brevvexling, den har varet altfor længe. Saa kan den taale et Brev endnu, det skal blive det sidste. Jeg beder dig saa meget, Minna! lad være for min Skyld, jeg kan ikke forklare dig, jeg veed ikke selv hvorfor men det gjør mig angst
Minna rystede paa Hovedet. Du skulde elske virkelig elske to Mænd? Umuligt. Jeg veed jo ikke, hvad der kaldes muligt og umuligt, min Ven! men overvei Alt, hvad du selv veed, og sig saa, om du ikke kan indse, at jeg #maa# elske ham.
Et betydeligt Tab led Universitetet ved den mathematiske Professor Adolph Steens Død den 10. Sept. 1886. Ogsaa jeg mistede i ham en trofast Ven. I det akademiske Lærermøde, der blev holdt Dagen efter hans Begravelse, omtalte jeg det Tab, vi havde lidt.
Saa skænker vi en Kop til. Hendes Naade var lidt i Forlegenhed med Tilfældet. Hun havde ikke haft meget med den Slags Taarer at gjøre i de sidste tredive Aar. Hun lod igjen sin store, røde Haand glide kærtegnende hen over Frøkenens Haar. Det er et smukt Haar, du har, lille Ven! sagde hun Jeg holder meget af Farven. Og saa er det saa blødt at føle paa som Kaninskind!
-Saa stor var Bedrøvelsen ... Aa ja ... Min Ven tog sig ned over Øjnene. -Ser du, sagde han, det kan man ikke dømme. Hjertesorg og Hjertesorg er to Ting og den er ikke ens for alle -Og hvordan gik det saa ellers -Fa'er holdt det gaaende til det sidste, Aa den sidste Tid du, da jeg vidste alting.
Heldigvis lykkedes det imidlertid Sir Richard Hatteras og hans Ven at undslippe, saa de kom tidsnok til at følge Slubberterne til Sydney og advare mig mod det Komplot, der var udklækket imod mig.
"Min lille Ven," sagde han, idet han klappede og kærtegnede den som en Fader sin Kæledægge, "jeg troede næsten, at vi skulde skilles ad, men nu maa du frelse din Herres Liv." Saa bad han mig om at lade ham være alene, og jeg gik tilbage til mit eget Værelse. Vort Middagsmaaltid blev meget punktligt bragt os.
Derfor er jeg næsten altid sørgmodig paa Sylvesterdag, thi det er mig, ligesom jeg maatte skilles fra en gammel trofast Ven, som jeg nu ikke mere skal see. Har De aldrig følt noget Saadant?«
Og pludselig sagde hun: -Vil De dog ikke ha'e den? Selskabsdamen, der plejede at lade sig tilflyde sin Del af Moderens Kufferter, sagde, mildt afværgende: -Men den er jo saa god som ny. -Kære Ven, sagde Moderen: jeg har den jo aldrig paa: -Tal dog ikke om det. Selskabsdamen lagde det gule Klædningsstykke hen paa en Stol og fandt tilsidst den Baréges: -Her er den, sagde hun.