United States or Rwanda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jo, stammede Mikkel forpustet, han saa bort for at skjule, hvor ulykkelig han var. Jo. Men jeg fik ingen Besked. Jeg fik ingen Besked. Jeg blev syg og maatte rejse forinden. Mikkel vendte under hede Taarer Ansigtet mod Væggen. Naa jaja, sang Kongen beroligende. Jamen det gør ingen Ting, Mikkel. Du skulde slet ikke være sendt afsted. Vi har angret det hver Dag siden.
-Naar rejste han, sagde Katinka. -Nu er 'et vel to Uger siden.... -To Uger.... Katinka rejste sig stille og gik ud i Haven. Hun gik rundt i Gangen; hen til Roserne; ned under Hylden: Her havde han været for at sige hende Farvel paa hver Plet, paa hvert Sted. Hun havde ingen Taarer. Hun følte næsten som en stille Højtidelighed.... Der lød et glad Halløj henne paa Vejen.
Ingen, Ingen i Verden havde han at holde sig til Ingen uden den Gud i Himlen, hvis ringeste Tjener det var hans Livs Maal at blive men som syntes at agte ham uværdig dertil. Flyge kunde fra Siden se, at et Par store Taarer faldt fra hans Øjne.
Jeg kan bestille andet i Livet end netop at være Garderofficer, og vi skal faa Penge nok til at leve lykkeligt af selv om vi ikke bliver meget rige. Jeg vil aldrig sige Farvel hører du. Lov mig, at du heller aldrig vil det." Jeg tav. "Evangeline, Elskede!" udbrød han angstfuld med Øjenbrynene helt oppe paa den gamle Maade, medens to store Taarer kom op i hans smukke Øjne.
Og da Toget holdt, og hun saa hans Ansigt bag Vinduet, blegt og bevæget, og hun følte hans Hænder skjælvende i sine, og han bøjede sig ned over hende hans Øjne var fulde af Taarer og kun kunde sige: Lille Mor lille Mor!.... -Min stakkels Dreng min stakkels Dreng! sagde hun blot. Ja, han var kommen for at se dem! Ikke for andet end at se dem. Lykkelige Dage, de to, som kom.
Agnes tørrede Sveden af Panden. -Tak, sagde Katinka og slog Øjnene op: Er det Agnes? -Ja, Katinka, det er Agnes. -Tak. Hun faldt hen igen. Hen mod Morgen vaagnede hun. De sad alle ved Sengen. Øjnene var brustne. -Bed hende spille. -Spil, sagde Doktoren. Agnes gik ind. Taarer løb ned over Tasterne og hendes Hænder, mens hun spillede uden at høre sine egne Toner. Katinka laa stille hen.
-Ja, sagde Ida og fik næsten Taarer i Øjnene; hun vidste ikke, hvordan hun var kommen i den Stemning, bedrøvet eller ligesom urolig lige fra da hun sad derinde hos Fru Lund. Emilie laa og saá ned ad sin Nederdel, der bar Mærker af tre knuste Kirsebær: -Det gaar aldrig af, sagde hun og slog sig paa Skørtet.
-Men fra 'et kom Gusta da heller ikke med helt Skind.... Først havde Katinka slet ikke forstaaet ... hun var saa tung og mat. Saa begreb hun som et Lyn og slog Øjnene op et Nu paa Madam Madsens Ansigt. -Og for saadan En slider en anden sig ihjel, sagde Madam Madsen. Hun tav og ventede, Katinka skulde sige noget. Men Katinka laa ubevægelig. Et Par Taarer gled kun frem paa hendes Kinder.
Han støttede Albuerne i hendes Skød, og de smilede begge med Taarer i Øinene. Saa med ét spurgte Carl: -Hvorfor skrev De dog saa sjældent? -Skrev? Aa til Bryssel. -Kun tre Gange ... -De Par Ord ... -Ja for De vidste ikke hvor jeg længtes ... De blev ved at sé hinanden ind i Øinene, indtil de skælvede.
Mourier, der sad og saá ud over Bordet, lod Blikket standse ved Ida og bøjede sig over mod Fru von Eichbaum: -Hvem er hun? spurgte han halvhøjt, og Ida hørte Fru von Eichbaum, inde i en længere Forklaring, sige: -Og Faderen var jo Godsforvalter hos Konferensraaden, rigtig en agtværdig Mand. Ida vidste maaske ikke selv, at hun kæmpede for ikke at faa Taarer i Øjnene.
Dagens Ord