United States or Sierra Leone ? Vote for the TOP Country of the Week !


Anna rettede sig. Men kun for et Øjeblik. Saa støttede hun Albuerne mod Bordpladen og lod Hovedet synke ned i Hænderne. Hun er fuld! sagde Charlotte haardt og ufølsomt Nu drikker hun Kogesprit! Hvad er det, Du siger, Tøs ...! mumlede Anna; men uden at flytte paa sig. Frøken Sofie saa op med et næsten forvildet Blik.

Saadan sad de noget. "Du kunde gerne spille lidt, Nina," sagde William, "og synge en af Mo'rs Sange." Nina gik hen til Klaveret, William listede over Gulvet hen til Sofie bag Kakkelovnen. Dér sad han med hende paa Skødet paa Skamlen, mens Nina sang. Hun sad et Øjeblik med Hovedet i sine Hænder og Albuerne paa de hvide Taster, saa præluderede hun og sang;

Hun havde straks sat sig til Orgelet, havde i Tavshed ordnet Registret, og nu spillede hun. William saá hende fra Siden: hun sad meget rank paa Stolen med Ansigtet lidt opadvendt og Øjnene næsten lukkede. Det var en Adagio. William sad ganske stille med Hovedet i sine Hænder, Albuerne paa sine Knæ og saá paa hende. Han talte slet ikke.

-Det er Kate, der la'er dem ligge og drive her, sagde Karl, der havde taget Pakken og skudt Kniplebrædtet bort. -Sikken Mængde, sagde Ida. Der var Blad indeni Blad. De rullede Planerne op og holdt paa dem med Albuerne, mens de sad i Sofaen ved Siden af hinanden: -Det er Hovedbygningen, sagde Karl: naa, stort ska'et være. -Aa, der er Taarne, sagde Ida.

Hun sad med sit Arbeide, Ansigtet bøiet ind under Lampen: Faderen røg med Cognacsflasken foran sig ... Det var Ellen, der talte. Alt det, hun kunde finde, løst og fast, blot hun vidste noget at fortælle ... Maag sad og hørte, dorsk med Albuerne paa Bordet, og gød Røgskyer ud i Strømme.

-Satan til Manér, sagde Bai, at spærre Gaden. Konerne sankede sig i Klumper og stod med bedrøvelige Ansigter, som var de til Lig, og mønstrede hinanden. Naar de talte, hviskede de uhørligt, som om de ikke rigtig kunde aabne Munden, og naar de havde sagt to Ord, stod de igen tavse og saa' stille fornærmede ud. Man kom ikke frem. Jeg bruger Albuerne, sagde Katinka.

Butiksklokken gik ikke mere; Svendene sad hver i sin Krog med Albuerne paa Disken og gloede maabende paa Folk, som gik forbi, stadig paa det andet Fortoug, og skævede til Vinduerne. Inde i Stuerne gik Pigerne paa Hosesokker henover Tæppestrimlene fra Dør til Dør. Og under Stilheden hørte man en ustandselig Dikken, af alle Uhrene ligesom om Natten. Ellen var forskræmt.

Mourier lo, men Journalistkonversationen var naaet over til Kammerjunkeren, der sagde, at man saá jo undertiden de Folk i Theatret, og han undrede sig hyppig: For de er virkelig velklædte, sagde han i en Tone, som om han havde ventet, at alle Bladskrivere mødte med Huller paa Albuerne.

-Hm, sagde Agnes, saa mange Chancer har vi "Kvinder" egenlig ikke; de første fem og tyve Aar af vor Tilværelse danser vi rundt og venter paa at blive gift og de sidste fem og tyve sidder vi hen og venter paa at blive begravet.... Agnes satte Albuerne paa Bordet og støttede Hovedet i Hænderne. -Dejligt, sagde hun ud i Luften. Pludselig holdt hun Hænderne for Ansigtet og brast i Graad.

Bødkerværkstedet var renset i Dagens Anledning; og da Tranlamperne blev tændte, og Harmonikaen lod sin første Vals høre, var der allerede saa fuldt med Mennesker, at de, der vilde danse, maatte tilkæmpe sig Plads med Albuerne; Luften i Rummet blev snart saa fortættet, at man kunde bide i den.