United States or Montenegro ? Vote for the TOP Country of the Week !
Claus . Men igaar talte hun med dig om ham ... Skriveren her paa Gaarden. Jørgen . Om Skriveren? Ja, det er godt muligt; det troer jeg næsten ogsaa, Hendes Naade gjorde. Claus . Jo vist, hun har fortalt mig det Altsammen, baade hvad hun spurgte dig om, og hvad du berettede hende. Jeg er ganske au fait med Situationen. Jørgen . Hvad er Hr. Kammerjunkeren? Claus . Jeg veed Besked, mener jeg.
Karl var gaaet til Generalindens Spisestue. Han nød atter et Glas Likør, mens Kammerjunkeren foretrak Sodavand. Karl sad og stirrede ind i de næsten nedbrændte Lys i en Kandelaber. -Det koster s'gu at leve, sagde han pludselig. Kammerjunkeren lo og sagde: -Naa-aa, De faar nok Raad til det, Eichbaum.
Claus . Hvor allerkjæreste det klæder Jer at vinde det rosenrøde Garn med Eders hvide Fingre! Jeg kommer i Tanker om den Prindsesse i Fabelen, hvad var det nu hun hed...? Ambrosius . Hr. Kammerjunkeren mener maaskee Ariadne. Claus . Jeg mener hende med Labyrinten og den lange Traad. Frøkenen veed nok, hvem jeg mener. Abigael . Ah, I ligner mig ved Prindsesse Ariadne? Det er saare smigrende.
Mourier lo, men Journalistkonversationen var naaet over til Kammerjunkeren, der sagde, at man saá jo undertiden de Folk i Theatret, og han undrede sig hyppig: For de er virkelig velklædte, sagde han i en Tone, som om han havde ventet, at alle Bladskrivere mødte med Huller paa Albuerne.
-Gud Du, prægtig, sagde Fru von Eichbaum: Og et af de sjældne Mennesker, der altid kender deres Plads. Herrerne var gaaet ind i Karls Værelse for at ryge undtagen Admiralen, der passede sin Fordøjelse paa sin vanlige Strøgtur. Kammerjunkeren talte om, at København var s'gu en nydelig Verdensstad man kunde ikke faa en ordentlig Skjorte i hele Byen. -Naa, ingen Aarsag, sluttede han brat.
Fik han saa Skriverens Hoved sat i Lave igjen, Niels? Niels . Nei, jeg var undskyldt, naadige Herre! eftersom han løb fra mig. Baronen . Løb han fra dig? Niels . Ja, han smed Hatten og Fiolen paa Trappen og satte i fuld Fiirspring ned igjennem Haven, og saa tænkte jeg, det var bedst at lade ham rende Rusen af sig. Kammerjunkeren nu, hvad jeg meente? Baronen Ei, hvad Pokker skulde der passere?
Ovre hos Fru von Eichbaum begyndte Klaveret at lyde igen, og Kammerjunkeren, der stod ved Vinduet og saá over paa de Dansende, sagde til Karl von Eichbaum, der var kommen over for at faa sig et nyt Glas Likør: -De, Eichbaum, skal vi Ogsaa gaa over og dreje os lidt rundt? Mens Oberstløjtnanten pludselig sagde til Mourier: -Men, kære Mourier, hvorfor er De egentlig ikke blevet Etatsraad?
Geheimeraadinden . Og han musicerer og promenerer hver Dag med Frøkenen? Veed han, om min Søn er tilstede! Jørgen . Det troer jeg nok, Eders Naade! Kammerjunkeren var i Følge med Herren, og de kom ridende hjem sammen. Geheimeraadinden . Saa lad ham vide, at jeg ønsker at tale med ham Jørgen . Strax. Har Eders Naade ikke Andet at befale? Geheimeraadinden Ikke for Øieblikket.
Han er jo svært i Kridthuset hos Baronen ... og hos den naadige Frøken ogsaa. Claus . Det er netop det, jeg ikke finder passende. Jørgen . Aa nei saamænd. Men saa kunde Hr. Kammerjunkeren jo bare lade et Ord falde til Frøkenen derom. Claus . Ganske vist, men ... det vilde afficere hende. Hun har naturligviis ikke tænkt paa at der kunde være noget Stødende deri; hun er saa god, saa nedladende.
Og Fru von Eichbaum, der fuldstændig havde glemt hende, men som havde tyve Øren, gik frem imod hende: Goddag, kære Frøken Brandt, sagde hun og forestillede hende for et Par af de nærmeste. Kammerjunkerinde Lindholm sejlede pludselig ind i Kabinettet foran Kammerjunkeren, saa der blev hel Trængsel, mens Kate sagde, i en Tone, som stod hun ved Indgangen til Arken: -Saa, nu er vi atten.
Dagens Ord