United States or Uzbekistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Claus . Et Par Gange har jeg berørt det med al mulig Delicatesse naturligviis; men hun slog det hen, som om hun ikke forstod mig. Baronen . Aa, Pokker i Vold med den Delicatesse! Du skulde have talt reent ud af Posen, saa havde du vel sagtens faaet Svar. Men nu skal jeg gjøre en Ende paa Tingen.
Fik han saa Skriverens Hoved sat i Lave igjen, Niels? Niels . Nei, jeg var undskyldt, naadige Herre! eftersom han løb fra mig. Baronen . Løb han fra dig? Niels . Ja, han smed Hatten og Fiolen paa Trappen og satte i fuld Fiirspring ned igjennem Haven, og saa tænkte jeg, det var bedst at lade ham rende Rusen af sig. Kammerjunkeren nu, hvad jeg meente? Baronen Ei, hvad Pokker skulde der passere?
Professor! syntes jeg ikke nok!« Det var Skolelæreren, Hr. Storch. Jeg veed ikke, om jeg blev glad eller ærgerlig over at se ham, men vist er det, at jeg ønskede ham Pokker i Vold, da det viste sig, at han hængte paa som en Burre og vilde »slaa Følgeskab« med mig.
"Ja rør ikke ved ham, kære Høg, ham maa vi skam ha'e Sympati for, saa sandt jeg hedder Bernhard Hoff. Pokker tro paa Sagnet det er vel kun dumt Vaas ... Nej, jeg tror, det Billede kun er Billedet af et stakkels Barn, man maa have givet mere at bære paa, end han kunde udholde, en tidlig Sorg, altfor tidlig Erfaring, en stor Hemmelighed eller hvad véd jeg.
-Men Pokker til Leje, sagde Adolf, De Spenner ... -Det var Grunden, der var saa dyr. Den og Pilloteringen havde kostet. -Pilloteringen? spurgte Berg. -Ja det var jo det ... hvad havde den ikke slugt for Penge: Huset laa jo midt i Stadsgraven ... sagde Spenner. -Ja Satan til Historie med den Grund, sagde Adolf. -Og Vandet har vi endnu i Kældrene, sagde Martens.
Tag bare den Nytte I kan faa af mig den Tid, jeg skal staa her ... Det er dog ogsaa Pokker til Tid, før du kan lette paa Kroppen dernede i Dybet. Ryst bare Skidtet af Pelsen. De Par Minutter mere at leve i, naar det alligevel snart skal være forbi. Saa mange Toner der er i en Skov og allerflest en stille Aften, naar ingen Mennesker færdes.
Lidt efter stak den gamle Frue sit Raadsherrehoved ind fra Køkkenet. Bankningen oppe paa Loftet vedblev: Aa, min gode, vil De ikke komme lidt herud og se efter Chokoladen et Minut! Frøkenen gik ud. Nu lød Larmen fra Loftet, som om nogen sparkede med tyksaalede Støvler mod Døren deroppe. Saa skal da ogsaa Pokker ...! sagde Hendes gamle Naade og skyndte sig ud i Entreen og op ad Loftstrappen.
"Oppe i mit Værelse for at pakke ind," svarede jeg. "Lord Robert var saa god, han hjalp mig vi har faaet alting færdig. Maa jeg saa bestille Vognen til 5,15 Toget?" "Nej, det maa De rigtignok ikke. Gid Pokker havde Lord Robert!" sagde Hr. Carruthers. "Hvad kommer det ham ved? De skal ikke rejse. Jeg vil ikke have det. Kære, taabelige lille Barn" hans Stemme var ganske bevæget.
For Pokker, der maatte da ogsaa gives en anden Vei, de dumme Folk! Forresten, det har ingen Fare, naar De nu blot vilde gjøre, som jeg siger. Naa, lad saa det Snerperi fare! Jeg lod ved disse Ord langt mere utaalmodig og ærgerlig, end jeg i Virkeligheden var, og var mig det fuldt bevidst.
Før drev de selv Forretningen og tog Fortjenesten, men nu er de blevet saa nøjeregnende, som bare Pokker. Derfor snuppede de mig og dømte mig til at ende mine Dage i Tugthuset i St. Paul." "Det var som Fanden!" udbrød Harris. "Saa var det da hundrede Gange bedre at blive hængt."
Dagens Ord