United States or Cyprus ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Fy Frederiksagde Andrea Margrethe, idet hun truede med Fingeren, »begynder De nu at sige Complimenter, saa faaer De ikke Lov at kjøre med.« »Hvad for Noget? kjører Du med, Frederikspurgte jeg forskrækket. »Ja naturligvis; hvorfor skulde jeg blive hjemme?« »Men Fattigregnskabet, som Præsten talte om?« »Aa det kan vente, til vi kommer hjem igjen.

Hvor det var idyllisk, og hvor det var tydsk! Jeg følte mig usigelig lykkelig over at skulle bo en hel Maaned ude i denne Herlighed og begyndte uvilkaarlig at synge: »Guten Morgen, schöne MüllerinSaa tav jeg igjen for i fulde Drag at fylde Brystet med den friske, krydrede Luft, Schweizerluften, som Kjællingen havde kaldet den.

De vare lykkeligt slupne forbi de nordamerikanske Krydsere og agtede naturligviis igjen at bryde Blokaden med den Ladning, de indtoge i St. Thomas. Den bestod af Apotheker- og Manufakturvarer, hvorpaa der var stor Mangel i de sydlige Stater.

Han kommer med de tidligste Morgengjæster og forsvinder først igjen, naar mellem Et og To om Natten den sidste Efternøler forlader Kaféens Trottoire. Ikke den mindste Stump Cigaret kan blive kastet, uden at han strax slaar ned, rager den ud med sin Hage og putter den i Posen.

Disse Hvirvler indeholde igjen utallige smaa Hvirvler, der række langt udenfor den egentlige Orkans Kredsløb og have den Virkning paa Vandoverfladen, at Draaber af denne løsrives og hoppe ret op af Søen. Dette Fænomen, der kan vise sig mange Timer før Vinden, skal afgive den paalideligste Bebudelse af Orkanen.

Thi naar saadan en Kjedsommelighedens Aand først har gjennemtrængt Alle, da er det næsten umuligt at fordrive den igjen. Ligesom en smitsom Syge forplanter den sig fra den Ene til den Anden, og der er ingen Lægedom. Ikke engang Forpagteren eller Hr. Hans talte mere om deres Heste: de sadde ganske tause som alle vi andre og nød deres Aftensmad.

Det gjaldt om at komme først med Efterretningen, og det kunde vi Danske ikke, da der ingen Telegraf var til. Een Gang lykkedes det dog. Det var d. 7. Juni. Borring kom ind til mig om Morgenen og raabte fortvivlet: "Saa! nu have de Danske igjen lidt et Nederlag." Jeg skyndte mig hen i Læsekabinettet for at faa fat paa Bladene, og læste i Hamburger Correspondent Beretningen om Slaget d. 5.

Hun havde blot med en forfærdelig Anstrængelse løftet dette blaa Papir igjen og læst #Summen,# han skyldte. Summen, Summen fem tusend Mark. Hun havde dem ikke. #Hun havde dem ikke.# Hun søgte ikke en Gang. Hun vidste det: der var intet. Det var gaaet med, alt sammen med. Men pludselig sagde hun: Frøken von Salzen! Hun tænkte ikke paa den tidlige Tid. Hun maatte tale med hende strax.

Den pjaltede, barhovedede Dreng, der idag byder sine Svovlstikker til Salg paa Boulevardkaféen, kan om nogle Aar høre til Verdens Matadorer, der behøves dertil i en By som Paris kun Talent og Energi, og den unge Spradebasse med sine arvede Millioner, der nu skjødesløst slynger sin Havannacigar ind under Kafébordene, efterat have taget et Par Drag af den, kan muligvis ligeledes om nogle Aar, om nogle Maaneder maaske der behøves i Paris kun nogle Fruentimmer dertil, nogle Nætter i Spilleklubben, paa Helders Restauration o.s.v. kjendes igjen i Lazzaronen med den fidtede Voxdugspose og den lange Stok, i hvis Ende er befæstet en spids Jernkrog, Cigarstumpesamleren, ligeledes en af Boulevardkaféens ejendommeligste Menneske-Spurve.

-Ja jeg ved virkelig ikke noget ufordelagtigt har jeg ikke sagt. -Hm, Ellen tog igjen fat paa sit Broderi, og Vilsac satte sig ligeoverfor hende med Ansigtet mod Lyset ... Det er, som man tager det. Husk Dem lidt om der blev vist talt om mig forleden hos Admiralens ... Ellen broderede og holdt Hovedet bøiet over sit Sytøi.