United States or Guatemala ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men midt under denne Syslen med almindelige videnskabelige Emner gik det særlig filologiske Studium sin regelmæssige Gang, og jeg savnede heller ikke her Medarbeidere og Venner. Sammen med J. G. Lund , senere Rektor i Aarhus, og H. H. Lefolii , senere Rektor i Viborg, læste jeg kursorisk flere græske og særlig latinske Forfattere. Det var fornøielige og lærerige Timer.

Hun blev atter ført til Bords til dagligt Taffel i den mindre Spisesal af Hans Højhed Hertugen; og efter Taflet broderede hun mens Komtesse von Hartenstein læste højt paa sin Kakkelovnsskærm med Perler til Borgerforeningens Basar. Hendes Højhed sad bøjet ind under Lampen og stak Sølvperlerne paa den fine Naal. Lyset faldt ned paa hendes røde Haandled og paa Ansigtet, som hun holdt hen i Skæret.

Men siden blev her hendes Yndlingsplads, og hun kunde sidde Dag efter Dag der bag de aabnede Døre; hun læste eller arbeidede; eller hun lænede Hovedet tilbage, og hendes Blik fulgte Træernes Skygge over Plænerne, og de lette Sommerskyer, naar de drev. Men en Dag lod hun Dørene lukke og rullede Persiennerne ned.

Og hun viste ham en Side, mens hun holdt med Hænderne om de andre Blade: det var Solvejgs Sang. Karl stod ved Armstagen og læste det. -Det er saadan et Damedigt, sagde han, men saa kom det lidt blødt i Tonen: -Hvorfor holder De mest af det? -Jo ... for det er det kønneste. Men, tilføjede hun, nu er det længe siden ... jeg skrev det af efter et Nodehefte.

To store Bogstaver var malede paa Træet med rød Farve, saa de stod skarpt frem imod det hvide Ved. "S. V.," læste Fru Weldon. "De samme Bogstaver, som Dingo bærer i sit Halsbaand, de samme ." Dick havde kastet sig paa Knæ ved Stammens Fod; han havde faaet Øje paa et lille Kobberskrin, grønt af Ir, som han aabnede.

Men Kancelliraaden skal have bandet sig Helvede nærmere end nogensinde før, da han brød Brevskabet og læste, at Negeren havde Lejdebrev som frikøbt Slave og var en Erkendtlighedsgave til ham og hans Hus fra den amerikanske Kaptajn. Kaptajnen havde holdt Ord. Hans Gave var saa sjælden, at dens Mage ingentid før var set i Skagen.

Sjældnere end før kom Flyge efter den Tid i sin Svigermoders Hjem. Han genoptog det Kaféliv, han tidligere havde dyrket. Mest holdt han af at komme paa Kaféen hen imod Aften, naar der var færrest Folk i Lokalet. Saa fik han hele Bunken af Aviser lagt foran sig og læste dem alle.

De læste »Victoria« paa Vimplen og blev alle fire ved at le, fordi den saadan kunde vifte, naar man pustede. Berg slog lidt mod Modellen med en Kno: -Ja kunde man bygge af det Materiale, sagde han over til Martens. -Ja, sagde Martens og kneb Øjnene sammen, mens han blev ved at le med sin Kluklatter: Det er »Interessen«, sagde han.

"Min Elskede," sagde han, "hvor jeg er glad for det!" Hvis jeg vilde, kunde jeg naturligvis blive ved med at skrive Side op og Side ned om alt, hvad vi sagde til hinanden, men det vilde, endogsaa naar jeg selv læste det, lyde som saadan noget Vrøvl, at jeg ikke vil det, og jeg kunde ikke gengive Klangen af Roberts Stemme eller hans bedaarende Væsen ømt og tilbedende og bydende.

Langsomt gik de videre. Katinka stansede af og til og læste Indskrifterne paa Stenene, der lyste frem i Dæmringen. Hun læste dem, Navne og Aar, med sagte og skælvende Stemme. -Elsket og savnet. -Elsket ud over Graven. -Kærlighed er Lovens Fylde. Hun traadte nærmere og løftede Hængepilens Grene: Hun vilde læse Navnet paa Stenen. Saa raslede det bag Pilen.