United States or Christmas Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Hvorfor tøver Du?« spurgte denne, der bemærkede min Langsomhed, »er Du maaskee bange for, at jeg har noget Ondt i Sinde?« »Nei paa ingen Maade«, svarede jeg, idet jeg hurtigt gjorde mig færdig. Vi vare afklædte paa samme Tid, og een, to fore vi over Gulvet og: tre forsvandt vi hver især i et Hav af Dyner.
O, Miranda Madonna, med den røde Mund, der stank af Hvidløg! Hvor er Livet dog rigt plum, plum! og skønt plum, plum! og guddommelig meningsløst! Og nu har jeg gjort en Bummert paa min Kone, skønt Gud skal vide, at der er plum, plum! Uldahler nok i Verden i Forvejen!
Saa kunde jeg da lide min Straf ... «Lide din Straf»! gentog Fru Juliane utaalmodigt. Plebejermoral, Helmuth! Bondemoral!
Man kunde sige, hvad man vilde: strax fandt Corpus Juris det fornødent at opponere. Overfor Gamle var dette vel sjeldnere Tilfældet, thi for denne havde han en vis Respect, men desto hyppigere gik det ud over mig, som jeg alt har anført flere Exempler paa. Efter denne lille Apologi vender jeg atter tilbage til min Fortælling.
Han havde ingen Midler, og hans Kunst vilde lide under økonomiske Sorger, sagde han, og naar jeg saa lovede at blive saa god en Husmoder, at det ikke vilde koste ham mer, end naar han var ugift, saa mente han, at et saadant Baand ikke var heldigt for en Kunstner, at han maatte reise om, helt kunne ofre sig for sit Arbeide og sine Ideer, og han vilde overbevise mig om, at alt dette var Filisteri og Egoisme fra min Side, og at et frit Forhold mellem Mand og Kvinde, under saadanne Forhold, var baade det værdigste og idealeste.
Da Drengen fik Øje paa sin Moder, løb han lige hen imod hende med udbredte Arme. "Sikken en prægtig Gut!" udbrød Harris. "Det er min lille Søn," sagde Fru Weldon og kyssede Drengens bløde Mund til Godmorgen. "Det har saa vist været svært for Dem at have den lille Fyr med paa saadan en Rejse. Maa jeg ogsaa faa Lov at kysse den tapre lille rejsende?"
Geheimeraadinden . Og han musicerer og promenerer hver Dag med Frøkenen? Veed han, om min Søn er tilstede! Jørgen . Det troer jeg nok, Eders Naade! Kammerjunkeren var i Følge med Herren, og de kom ridende hjem sammen. Geheimeraadinden . Saa lad ham vide, at jeg ønsker at tale med ham Jørgen . Strax. Har Eders Naade ikke Andet at befale? Geheimeraadinden Ikke for Øieblikket.
Værten vilde ikke høre Tale om min Plan at drage over Bjergene uden Eskorte, og fortalte mig, at El Cuchille, den spanske Guerillas Chef, var ude samme Dag med sin Bande, og at det var ensbetydende med Døden under Tortur at falde i hans Hænder. Den gamle Præst mente derimod, at en fransk Husar ikke lod sig skræmme heraf, og denne Bemærkning gjorde det ganske af med mine Betænkeligheder.
Hvorledes har det vel i det Hele forholdt sig med disse tre Erindringer, som har grebet saa fast om min Hjerne? Har de gjort det kun fordi de ramte ned i tre alt uddybede Lejer i mit Temperament. Eller har de uvanlige som de var selv dannet med egenmaegtige Haender og slaaet de uloselige Knuder i det begyndende Folelsesliv?
Nu har jeg læst for dig, saa kan du fortælle mig Historier, sagde hun og tog Plads ved Siden af mig i den lille Sopha. Jeg har fortalt dig saa meget fra min egen Barndom, og langtfra hørt nok om din. Fortæl. Jeg fortalte om det stille, ensomme Liv i den sydsjællandske Skovridergaard.
Dagens Ord