United States or Eswatini ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ambrosius . Hører I kanskee til Tyendet? Bodil . Jeg er Kammerpige hos den naadige Frøken. Ambrosius . Ih nei da, er I Bodil Ibsdatter? Saa har jeg kjærlig Hilsen til Jer fra Hans Lauritsen. Jeg er den nye Skriver, Ambrosius Stub. Bi lidt, nu kommer jeg over til Jer. Bodil . Nei holdt! det er Herskabets Have her. I faaer kjønt gaae tilbage, om ad Ladegaarden. Ambrosius . Skam, der gjør!

Derefter lagde hun sine Læber til mit Øre og hviskede med den mest indsmigrende Stemme: »Skal vi, Harald, sig jaHm, ja, Kjæreste Ja?! Det vil sige, Sagen er, hvis vi nu virkelig skulde tage bort imorgen Ja, ja! hvad saa? Jeg har næsten slet ingen Penge, og jeg veed ikke, hvordan jeg med saa kort Frist jeg kender jo kun faa her den eneste skulde være Hertz Nei, for Guds Skyld!

Ja giv Bonden en Røverroman om Alexander Magnus: den Slags Geschichter læser han, men giv ham en velskreven Historie, og han lægger den til Side: det er ikke Noget for ham. Nei man maa gaae langsomt, ganske langsomt frem. De gode Kjøbenhavnere leve i den Indbildning, at alle Mennesker have gaaet i Latinskole og studeret Classikerne som de selv.

Men lov mig ikke at blive vred .... Nei, nei, du skal Intet love, maaske kan du ikke andet. Men, Minna dog! Hvad skal det sige? reis dig, Kjære! Nei, nei! hør først, jeg har været saa styg igaar .... jeg har narret jer løiet ogsaa for dig Hvad mener du dog naar da? Aner du det ikke kan du ikke gjætte det? Nei, jeg forsikrer dig.

»Det er det er Kolderup Rosenvinges « »Nei det er Provst Møllers Haandbog for Præster«, raabte jeg, stolt af saaledes i enhver Henseende at have overbevist Corpus Juris paa uigjendrivelig Maade om hans Uret.

»Den Slags Spøg holder jeg rigtignok ikke af; men jeg skal sige Dem Noget: Frederik er meget drillesyg.« »Nei, der gjør De Frederik Uret, han er det godmodigste Menneske paa Jorden« og nu begyndte Andrea Margrethe en Lovtale over Corpus Juris, der var et fuldstændigt Sidestykke til den, som jeg igaar havde hørt af Emmy over Gamle.

»Og Klokken fem kommer vore Fremmedesvarede Andrea Margrethe, »De seer, at det er paa høie Tid.« »Hvad for Noget? allerede Klokken Fem og saa faae vi Lov til at dandse til Klokken Fem imorgen tidlig: det er tolv Timer; det er mageløst!« »Nei det skal De rigtignok ikke troe; Klokken tolv hører Herligheden op, og Hver gaaer hjem til Sit.« »Klokken tolv?

-Et stort med Kniplinger om Hovedet ... Aa, først maatte jeg slet ikke ha'e det paa min Væg ... -Hvad for noget maatte De ikke ha'e det? for hvem? -Nei i Pensionen maatte vi ikke ha'e unge Dameportrætter ... og jeg havde ikke sagt til Hr.

Nei, ikke #det#, raabte hun og lagde sin Haand hindrende paa min, aa, giv mig ikke Ringen tilbage forlang ikke din! hvorfor skal vi være saa grusomme mod hinanden?

Og dette Bekjendtskab har ført til, at Frøkenen gjorde sig bekjendt med et saa lidet læst Sprog? Ja, svarede hun lidt langtrukkent og som om hun overveiede, hvorledes hun hurtigst kunde afslutte denne Samtale. Dersom jeg maaske paa nogen Maade kunde være Frøkenen behjelpelig .... Nei, desværre!