United States or Gambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der er noget saa koldt og kynisk i hans Ansigt. "Hør engang, Evangeline," sagde han endelig, "der maa tages en Bestemmelse for Dem jeg kan ikke tillade Dem at drive saaledes af Sted for Vind og Vove. Jeg er jo mere eller mindre Deres Formynder det maa De jo kunne forstaa." "Nej, det kan jeg slet ikke," svarede jeg. "De umulige lille Heks!" Han kom nærmere hen til mig.
Hør, gaar De ikke med op, der er Ild i Kakkelovnen, og jeg tror, jeg har en Flaske Champagne i min Buffet " William takkede, men syntes det var for meget. Saa gik han dog ind med, han vilde gerne være sammen med nogen, han var angst for at være alene Han turde ikke være alene. Og nu, naar han talte med Hoff eller rettere lod Hoff tale, saa trængtes det tilbage, han var bange for ...
"Ja, men De kan ikke tage til London alene," sagde han. "Hør engang, jeg skal tage Dem med og bringe Dem til min Tante, Lady Merrenden. Hun er saa sød, og jeg er vis paa, at naar jeg fortæller hende Deres Historie, saa bliver hun henrykt over at kunne tage sig af Dem i nogle Dage, indtil De kan se Dem rigtig om." Han saá saa ung ud, og hans Ansigt var saa rart, jeg blev rørt.
Abigael . Men det kunde jo være, Vinteren kom seent, eller at det slet ikke blev Vinter, ligesom forleden Aar, da vi havde Violer ved Juletid og Ribsbuskene begyndte at grønnes i Januari. Geheimeraadinden . Hør nu, Abigael, lad os tale et fornuftigt Ord sammen. Kom hid og sæt dig hos mig.
Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: "Hvilket Bud er det første af alle?" Jesus svarede: "Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een; og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke. Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv.
Nej, han er paa Kontoret. Hør, kunde Du ikke underhaanden skaffe mig det at vide? Nej, Tante Karen, det kan jeg ikke ... Isidor vilde tro, at jeg var blevet vanvittig. Er det da sandt, at I aldrig taler sammen? Naa aa, det er maaske lidt overdrevent. Men da aldrig om den Slags Ting; de morer os ikke. Det maa da være frygteligt! Fru Rositta lo stille: Tror Du ...?
„Hør, Eva, du skulde fortælle os om den Gang, „du smagte paa Døden“!“ foreslog en. „Saa skal du faa Kaffe af første Kog!“ føjede en anden til.
Nu havde vi jo gjort vor Pligt og taget mod det nye Aar, som sig hør og bør, nu kunde vi altsaa gjerne forføie os til Sengs. Saa skiltes vi fra hinanden, men endnu i Døren vedbleve vi at tilraabe hinanden: »Glædeligt Nytaar og Tak for det gamle Aar.«
Han forstummede, saa stift paa ham, mumlede noget, gav mig Haanden med en Undskyldning og gik sin Vej. Da jeg ikke kunde forstaa, hvad der var i Vejen, fulgte jeg ham og indhentede ham ude i Forstuen. "Hør, Benwell," sagde jeg, "hvad er der i Vejen? Hvorfor i al Verden render De Deres Vej paa den Maade? Har jeg fornærmet Dem?"
Hjærtet rører sig pludselig i Brystets Indre med egen levende Vilje som et Foster. Hør, hvor de klare Stemmer synger vaandefuldt og lyst. Orglet raaber og stormer, hvisker, alle Dyrestemmer taler med, de umælende kvæder med deres vilde Røster, Dommens Basuner høres og Himmerigs hvide Fløjter. Da glimter det, saa at Vejen ses fra Dødsriget ind i den store Sommer.
Dagens Ord