United States or Greece ? Vote for the TOP Country of the Week !


Navnet Nataniel havde Moderen givet ham i Betragtning af hans teologiske Afstamning ... Det var første Gang efter Arvehistorien, at Hans og Nataniel taltes ved: Ja, nu har Du sgu skudt Papegøjen, Henriksen! sagde Forvalteren Satans osse, at Ens Mor var Lærerinde og ikke Husholderske, ha, ha! Jomfru Helmer kom ind med en Flaske Øl og en Bid Brød. Hun blev afventende staaende foran Bordet.

Alligevel syntes Kate, de burde drikke paa Begivenheden, og hun lod Viktoria hente en Flaske Bourgogne af den, der havde ligget i Kælderen hjemme i Aarhus fra hendes Daab. De tre Damer klinkede. -Ja, sagde Fru von Eichbaum: til Lykke, Vilhelmine, til Lykke. Kate skød sit Glas frem: -Det er vel mig, der skal ha'e Gaarden.

Nu kan han gaae op til Huusholdersken og lade hende give ham en Flaske Viin ovenpaa den Alteration. Ambrosius . Jeg takker skyldigst, naadige Herre! Jeg skal tømme den paa Herrens Velgaaende. Min Fader har tilladt, at I maa informere mig nogen Tid i Sang og Spil, om I ellers har Lyst dertil. Ambrosius . Jeg? Ja med Glæde, naadige Frøken?

Kammerjunker! Den naadige Herre er svært hidsig af sig, som Hr. Kammerjunkeren kanskee har observeret, og Skriveren ta'er nu ikke saa nøie vare paa sin Mund ... især naar han har Noget i Ho'edet. Claus . Drikker han? Jørgen . Ikke til Overmaal, Hr. Kammerjunker! Men han holder nok af en Flaske god Viin eller to ... og han taaler ikke Meget. Claus . Naa, og saa mener du...?

Karl skød Læben frem: -Hm, den sidste Sommer, de var paa "Bakken", var det Aar, da Idas Moder døde. Det bankede paa Døren, og Julius kom ind med en Flaske paa en Bakke. -Fruen bad mig sætte Madeira'en her ind, sagde han. Karl nikkede, mens han skænkede sig et Glas: Madeira'en var god. Den kom s'gu fra Stedet. Fru von Eichbaums Madeira blev taget hjem af Søofficererne i Familien.

Ved Middagsbordet, naar et af Børnene talte, kunde han pludselig rive sig ud af sine Tanker han sad altid bag en Flaske fin Rødvin med rødt Lak : -Gud véd, hvordan de Børn bliver opdraget, sagde han. -Kære Fritz, svarede Moderen, hvordan skal man opdrage Børn paa Landet. -Som Børn, sagde Faderen og faldt igen i Tanker. Han var altid hvid i sit Ansigt, og hans Skæg var begyndt at blive graat.

De begyndte begge at tale, mens Mathilde tog Tøjet af og satte sig, og Erhard sagde: -Du er saa kold ... her er jo Portvin et Steds, og begyndte at gaa frem og tilbage og tage Flaske, Glas og Bakke frem af et Skab, mens han blev ved at tale med sig selv i rasende Hast: -Men du elsker hende jo ... Hvorfor taler du saa ikke til hende, klart, aabent, og tager Ansvaret paa dig som en Mand?

Han gjorde altid saa megen Støj og før havde der været saa stille i Tusmørket. -Jeg henter Glassene, sagde Katinka. -Ja, dejlig Aften, sagde Bai, dejlig Aften i det frie.... Katinka kom tilbage med Glas og Flaske. -Jeg har haft Selskab, sagde Bai. -Af hvem? -Af Frøken Ida. Hun rejser nu.... -Hva', Ida?

Saa sendte en Pariserinde ham en Flaske af Seinens Vand, og han kom sig. Lad det saa nok saa mange Gange være Afguderi, det er den Slags Afguderi, der udgjør Verdens Skjønhed. Kun saalænge de er ved Seinen, har Pariserne den Sindsligevægt, der sætter dem i Stand til rigtigt at nyde Landturen.

Vin reddet, raabte Andersen og arbejdede sig frem oppe fra, mens han holdt to Flasker op over Frøken Idas Ansigt. -Gud, sagde hun, Redaktør-Vinen. Gem den gem den, sagde hun og skød Skuldrene op. Den ene Flaske blev gemt ind til Væggen bag et Kjoleslæb.