United States or Bulgaria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Olivia lo: saa logerer han vel osse "ovenpaa"? -Ja, sagde Ida halv forknyt og saá paa hende: men hvad skal jeg gøre? Han har vel ikke noget andet Sted at gaa hen. Olivia lo kun. Men Ida sagde langsomt: -Men der bli'er alligevel saa meget, man maa skjule for Mo'r. Olivia sukkede lidt: -Der er da heller intet Hus i Verden, hvor man lærer at lyve saa stift.
-Hm, og Ida smilte: hvor Du var glad, da Du fik den. Karl rejste sig og rystede sine lange Ben. -Det var da osse blevet paa Tiden, sagde han og trak Frakken paa sig, mens Ida hjalp ham: at faa no'et paa sig, der kunde gi'e Varme, paa de Morgenture. Ogsaa Ida fik Tøjet paa: Farvel saa, sagde hun og lagde Armene om hans Hals, før hun ringede, og Ellingsen kom ind. Hr.
Sygepasseren vendte Hovedet: Nej, de Fruentimmer stod 'et da heller aldrig ud. Der laa nu osse hun paa langs henad Sengen som en Klud. Det var Doktoren, der kom ind, og Tine rejste sig. -Det er daarligt med Deres Fa'er, sagde han. Han vil absolut op. Men foj ham blot; det kan dog ikke skade desvaerre. -Og gaa saa derind. ... Bolling var ude af Sengen. Han vilde ikke blive der mer.
Josefine, der sad paa Bænken under Vinduerne og skulde have to sløve Mandspersoner til at spise, sagde med et Kast med Hovedet over mod Portørerne: -Det er osse et Slid, nu har det varet fem Timer. Portørerne drejede lige ved Døren til "den gode Gang", da Ida skulde ind, og den ene af dem sagde, seende paa det hængende Hoved: -Det er forresten et pænt Menneske.
-Men der var osse saa dejligt, sagde Ida med en Stemme, som saá hun det for sig: saa dejligt der var ud over Bræstrup. -Ja, der var rart, sagde han og smækkede med sine Læber: det var den Gang. Han blev staaende, mens hun hentede Stigen for at tænde Gasblusset over Døren til "A" og gik op ad den: -Nej, sagde han og saá op paa hende: der var s'gu ikke mange som gamle Konferensraad.
Ida havde helt mekanisk eller maaske som et Slags ubevidst Værn taget Sukker og Fløde og gled rundt og bød. Nu naaede hun Fru Mourier. -Tak, Ida, sagde Fru von Eichbaum: De er osse altid saa hjælpsom. Og Fru Mourier, der tog Sukker, sagde venligt: -De gaar jo rundt, Frøken Brandt, som var De en Datter i Huset. -Ja, sagde Ida og gled videre.
Og nu letter Allikerne igen. Inde mellem de høje Bøge skinner et nystrøget Forklæde frem. Jeg finder "Halløj Mette" liggende paa Knæ for Foden af en Stamme pirkende Løvet til Side med en Pind. Før hun faar set mig, er jeg over hende. Der fangede jeg dig. Hun kryber sammen under mit Greb. Jøsses, saaen en gammel, rynket een som mæ. De' var osse novet o tae paa Vej for. Hvad laver du.
I gamle Dave havde man dem uden for Vinduerne, men nu skue de sidd ing i Stuen, saa dæ vovt var Plads te vos sæl. A' jæ skue lapp o stopp om ham, de' sier jæ ekk novet te', de' var saaen kun min Pligt; men han kom osse me' de anders Tøj. O mine Børn, herut te Bønderne me' dem, naar de kue knapp derses egne Bovser. Næ min goe Søren, jæ æ sgutte helt rumpegal.
"Gud, det er han osse," raabte Gerson, "Du skulde bare høre, sikket Digt han læste højt i Klassen igaar." "Gerson," fo'r det ud af William. "Saa Hr. Høg skriver Digte og om hvad?" Frøkenen lo. "Pyt," Gerson slubrede Kompotsaucen op med en Ske, "naturligvis om Kærlighed." "Ulykkelig?" Hun saá lige paa Høg, og deres Øjne mødtes for første Gang. Saa gled hendes bort.
Blodet fløj Moderen til Hovedet hos Tanterne gik aldrig noget i Stykker. -Ja, Margrethe slog Du husker slog ... kom til at slaa den ene itu.... -Ja, hvor er Margrethe? Den nette Pige, jeg husker hende jo godt, den nette og vævre lille Person, sagde Tante Bothilde. -Hun kom galt afsted desværre, saa hun maatte ud af Huset.... -Hun osse, sagde Tante Anna.
Dagens Ord