United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Hm, og Ida smilte: hvor Du var glad, da Du fik den. Karl rejste sig og rystede sine lange Ben. -Det var da osse blevet paa Tiden, sagde han og trak Frakken paa sig, mens Ida hjalp ham: at faa no'et paa sig, der kunde gi'e Varme, paa de Morgenture. Ogsaa Ida fik Tøjet paa: Farvel saa, sagde hun og lagde Armene om hans Hals, før hun ringede, og Ellingsen kom ind. Hr.
Han stred mod Stormen ned ad Gaden med dukkende Hoved, Frakken fløj ind mellem hans Ben, saa han næppe kunde trænge sig frem. Saa faldt det ham pludselig ind, at Onkel Høg kunde se ham fra Vinduet, og han gik ind paa Fortovet, helt ind til Husene. Han løb over Torvet, Hatten føg af, men han holdt den i Stormbaandet og skred videre. Langs Husene naaede han Klosterporten. Han gik gennem Porten.
Toget svingede. De var borte. Williams anden Klasses Billet gik kun til V. Dér købte han en ny til tredje Klasse. Og da han sad trykket op i et Hjørne af den haarde Træbænk med Frakken op om Ørene For Trækken, følte William Høg, at nu skulde han alene ud i den vide Verden og kæmpe. Han var seksten Aar.
-Ja, ja, sagde han, ja, ja det er ikke anderledes. Han stod op og tog Frakken paa for at gaa hjem. Hr. Stær gik saa tungt i Trapperne, som om han bar de Mile af Papir, han i tyve Aar havde skrevet fulde, i en uhyre Victoriarulle paa sin Ryg. Berg gik hen ad Gangen, ind til sig selv, for at sé, om der var Korrektur.
Ved Middagstide er jeg hjemme igen. Niels sidder paa Brønddækket og venter paa mig. Stokken og Bylten ligger ved Siden af ham, og han har Frakken paa. Jæ vill' bare sie dæ Farvel. Han rejser sig og tager sine Sager i Haanden. Du er lige kommet. Jæ æ færde. Hans store, blaa Øjne ser op imod mig. De gnistrer af Fryd. Jæ vil saa ræesomt gærn goe. Du skal grave.
Først vilde han iføre sig Corpus Juris' Klæder, og da jeg havde gjort ham opmærksom paa Feiltagelsen, vilde han trække Frakken paa før Vesten. Endelig blev han færdig og gik atter ned. Da jeg derpaa i Hast havde omklædt mig selv, tøvede jeg et Øieblik. »Endnu er der Tid«, sagde jeg til mig selv, »Slaget er ikke tabt endnu.
Tre Kroner og femoghalvfjerds for en silkeforet Overfrakke, det er jo Røverkøb! Naa, Kristian Poulsen, bli'er det til noget? Første ... anden ... tredje Gang! Fi-re Kro-ner! ... Bum! Slid Frakken med Helsen! ... Eller lad den sy om til Deres Svigermoder, hun har vist godt af at blive silkefoeret! Publikum klukkede og vred sig af Latter. Et nyt Nummer blev raabt op ...
Et Par Uger efter skulde Berg spise til Middag hos Konferentsraadinde Heltz. En af Husets to stille Stuepiger hjalp ham Frakken af nede i Stueetagen der var altid en egen ren Luft af de mange Planter paa Trappegangen og allerede i den første Stue lød det som Mudret af et helt Fuglebjerg: Alle blev straks højstemte i Vimmelskaftet.
-Paa at vi skal ud at spise, sagde Karl: For Vintertøjet og han slog paa Frakken maa s'gu indvies. Ida slukkede Lysene foran sit Spejl og søgte i Mørket efter Døren. Hun vidste ikke selv, at hun listede saa varsomt paa Taaspidserne. Men hun vilde ikke møde nogen nu netop nu, hun skulde gaa.
Han hjalp William Frakken paa, stod saa lidt og ventede: "Og hvad saa imorgen?" spurgte han. "Nu maa det gøres," sagde William, holdt inde, drog Vejret dybt, sagde saa sagtere: "Det er Skuespiller, jeg vil være." "Jeg tænkte det." William stod endnu et Par Øjeblikke. Derpaa rakte han Hoff Haanden: "Godnat," sagde han, "og Tak for iaften." "God Nat, Høg og kom snart igen."
Dagens Ord