United States or Bermuda ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Vil De ikke se mig, Berg, sagde en Stemme. Det er vel ikke nødigt og han stod foran Asta Heltz tæt ved Døren at vi undgaar hinanden, sagde hun. Han sagde intet og hilste knap: At vi dog aldrig sés. sagde hun med en let Anstrængelse, og vilde holde ham et Øjeblik fast, trods hans Forvirring, som hun troede skyldtes hende: -Vi var jo dog altid gode Venner. Berg bøjede kun stille Hovedet.
Vil De ikke, hvis De véd noget og har paalidelige Efterretninger, skrive mig det til for at berolige den stakkels Mathilde. De vilde bevise en Tjeneste ogsaa mod Deres hengivne Asta Heltz Det bankede, mens Herluf endnu sad med Brevet i sin Haand. Det var Værtinden, som sagde, at der ventede en Herre derude, som gerne vilde tale med Hr. Berg. Det var Edvard Sundt. Dem , sagde Berg.
Berg blev som vækket ved det fremmede Navn og saa' ud: Ja var det Fru Stern det lille syge, skræmte Ansigt. Han kunde slet ikke have kendt hende igen, som hun saa' ud.... -De saa' hende vist en Aften hos os, sagde Asta for et Par Aar siden ... Den Aften, sagde hun sagtere. Asta Heltz var gaaet ind i Butiken efter at have rakt ham Haanden.
Marie Pige havde allerede nogle Gange været ved Dørene for at se efter Fru Mathilde, som hun sad der igen, timevis, sammenkrøben med Fødderne op paa Sofaen under Tæppet, og hverken hørte eller saa', men bare stirrede og stirrede frem for sig, som var der en Ulykke sket. Marie Pige var igen ved Dørene, da det ringede. Det var Asta Heltz, der var her med Vognen.
Konferentsraadinden sad med Taarer i Øjnene over sit Glas hun tænkte paa Konferentsraaden. -Mo'er, hviskede Asta op. -Lille Børn, sagde Fru Heltz og saa' fra den ene Datter til den anden. Hun løftede Glasset og Døtrene svarede.
Der var Øjeblikke, hvor Adolf, der i det Hele taget var anlagt til at beundre, var helt »borte« over Spenners Geni for Forretninger. Konsortiet havde i Stilhed trængt til en stor Prioritet. -Asta du blir forkølet ved at sidde ved det Vindu. Det var Fru Heltz, der raabte fra Dagligstuen, hvor hun arbejdede ved Lampen med Fru Jürgens, ind i det mørke Kabinet til Asta, der sad ved et aabent Vindu.
Han tog det og saa' paa Haandskriften i Hjørnet var der en Svale med en fransk Devise: Nous reviendrons : Berg blev siddende lidt, før han brød det og læste: »Moder beder mig sige Dem, at vi nu lykkeligt og vel er kommen hjem til Byen for at opleve endnu en Sæson. Vi hilser Dem alle. Deres ASTA HELTZ«
I Vimmelskaftet laa den Heltzske Gaard, Frøken Asta Heltz' Hjem: Man »talte« jo nu i Aarevis om Asta og Herluf. Herluf trak træt paa Skuldrene og saa' i Gulvet. -Nej, sagde Gerster med et Suk det er det: man har s'gu mistet Tilliden, du, til det, man selv gaar rundt og føler. -Ja, sagde Herluf. -Skal vi gaa ind til Mo'er? Gerster vendte sig. -Ja jeg vilde just sige det. Jeg skal gaa.
Et Par Uger efter skulde Berg spise til Middag hos Konferentsraadinde Heltz. En af Husets to stille Stuepiger hjalp ham Frakken af nede i Stueetagen der var altid en egen ren Luft af de mange Planter paa Trappegangen og allerede i den første Stue lød det som Mudret af et helt Fuglebjerg: Alle blev straks højstemte i Vimmelskaftet.
Træt satte han sig ved sit Skrivebord; rundt om sad den stumme himmelske Forsamling paa Etagerer og Bordkanter. Fru Heltz og Etatsraadinde Knudsen holdt hinanden ved Selskab og havde udøst Hjerterne for hinanden: de forstod ikke rigtig deres egne Børn. Fru Heltz følte sig saa tit lidt ene.
Dagens Ord