United States or Cyprus ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han sneg sig til Døren og strakte en Haand ud og prøvede, om den var lukket, jo den var jo forsvarligt laaset og riglet til. Aa, han trak Vejret dybt, gik skælvende til en Stol og sank om dødelig mat. Saa slog han Bibelen op og satte sig til at læse med Lysene tæt foran sig. En Gang imellem rejste han lydløst Hovedet fra Bogen og stirrede forbi de sydende Lysflammer med stive skræmte Øjne.
Men da Herluf saa' alle disse sminkede Ansigter skræmte og ventende her i Dagslyset, blev han paany greben af Forvirring, saa man knap hørte Ordene, han sagde: -Ja jeg kan kun sige Dem ... han holdt inde og begyndte igen med sin skælvende og næsten uhørlige Stemme: Ulykken, som har ramt os os alle og dette Hus ... Ved de sidste to Ord slog hans Stemme over, og han brast i Graad, vinkende med Haanden, at han kunde ikke tale, idet han gik.
Han eksploderede og greb i det samme til Næsen for at sikre sig det skræmte Insekt, men ak han fik kun sit eget spidse Lugteorgan fat; Manticora'en tog Flugten ud i det fri. Fætter Benedict bandede. Med en for ham usædvanlig Adræthed var han paa Benene og i fuld Firspring paa Jagt efter Skatten.
Ind imellem Vognene snoede sig Cyklister som Aal mellem Sildestimer, klemtende, spejdende med vagtsomme Øjne, snart hastende frem foran et skummende Hestepar, snart holdende sig varsomt tilbage. Med korte Mellemrum kom der nede fra Jernbanestationen en hel Karavane af Mennesker. Undertiden satte de i Løb for at komme ind og erobre sig de bedste Pladser uordnet, væltende sig frem som skræmte Faar.
„Hvordan har I det dernede?“ raabte man derned. Da hørte man et Raab, og det kom fra den Kvinde, der bar Barnet paa Ryggen: „Barnet har begyndt at die min Nakke, snart borer Benene sig ud gennem Hud og Kød!“ Da sagde den gamle, som var Skyld i Ulykken: „Ja, de skræmte min Sæl, og saa var det, at Vreden voksede i mig og fødte min Hævn. Da lukkede Klippen sig.
Det blev til, at de holdt foran en Restauration nede i Nærheden af Østergade, og hun kom op og sad med Kaaben paa i Kabinettet paa den røde Plyds-Stol, som en lille Pige paa Kanten af et Badekar og saa' paa alting Bordet og Servicet og Gardinerne og Spejlet med sine Tøjplanter paa Jardinièren med et Par nysgerrige og skræmte Øjne, mens Opvarteren svansede rundt med Bagdelen for stadig diskret at vende Agterspejl mod »Damen«.
Berg blev som vækket ved det fremmede Navn og saa' ud: Ja var det Fru Stern det lille syge, skræmte Ansigt. Han kunde slet ikke have kendt hende igen, som hun saa' ud.... -De saa' hende vist en Aften hos os, sagde Asta for et Par Aar siden ... Den Aften, sagde hun sagtere. Asta Heltz var gaaet ind i Butiken efter at have rakt ham Haanden.
Men Børnene, der var glade og ikke tænkte paa Mad, legede i Kløften, og atter skræmte deres Skrig alle Fangstdyr bort fra Flagerne. Da blev den gamle vred for Alvor og raabte ned mod Klippen: „Klippe! luk dig over dem, der leger derinde!“ Og straks nærmede Klippesiderne sig til hinanden, ganske som en Mund, der slutter Læberne efter Raab.
Da Kæmperne standsede foran Hulen, mistede begge Bevidstheden. „Langsom“ vaagnede op af sin Afmagt inde i et stort Hus; man havde trukket Tøjet af hende og med snærende Baand surret hendes nøgne Legeme fast til Husstolpen. Hun gav sig nu til at kalde sine Hjælpeaander frem, een for een. Men hver Gang de nærmede sig, skræmte Kæmpen hende med et Raab.
Man tændte en stor, spækfyldt og vægekranset Lampe inde hos dem og satte frem for dem et Fad hugget Is, for at de kunde køle Munden, hvis de blev skræmte af Aandebesværgelserne. Inde i det store Hus var alle Lamperne slukkede. „Det aabne Øje“ hængte et gennemtørret Vandskind for Indgangshullet og begyndte sine Besværgelser, siddende paa Gulvet.
Dagens Ord