United States or Rwanda ? Vote for the TOP Country of the Week !


I Morges vaagnede jeg med Hovedpine og saá, at Regnen piskede mod Vinduerne, og det var Taage og Slud det passede rigtig godt til den femte November. Jeg vilde ikke gaa ned til Frokost. Véronique bragte mig min op i min Dagligstue, og med spartansk Bestemthed pakkede jeg ind hele Morgenen. Omtrent Klokken tolv kom der et Brev fra Lord Robert, det lød saaledes: "Kære Frøken Travers!

Da Axel vaagnede, saa han Badskærens Ansigt over sig og hørte ham befale: Aand ud! Træk Vejret! Han syntes, der var dunkelt i Kamret, Døren stod aaben, og et Par Ansigter kiggede ved Karmen. Axel lagde sig ud over Sengekanten og kastede op, saa faldt han ind i Sengen igen, kraftesløs. Og Smærterne var der, saa sørgelige, saa gruelige, de virkede stille men med en forfærdelig Magt. Aa nej, aa nej!

Theodor Franz skændtes altid om Morgenen. Charlot rullede sig sammen som en Bylt i et Hjørne af Kupéen og sov. Naar Charlot vaagnede, saá han Faderen Og Hr. Theodor Franz: med løste Klæder flød de henad Sædet. Hr. Theodor Franz snorkede. Waggonen rystede frem og tilbage, Lokomotivet gyngede af med sin langsommelige Støj. Heden i Kupéen døsede Charlot hen, han var søvnig uden at kunne sove.

Man saae Exempler paa, at Folk lagde sig tilsengs som smaa Rentierer den ene Dag og vaagnede som Millionærer den næste. Saadanne Exempler maatte nødvendigvis virke fortumlende. Man begyndte med at ville være rig i Løbet af to, tre Aar, man endte med at ville være det i Løbet af en Uge eller to. De alvorlige, grundmurede Børsspekulationer blev lagte til Side, man kastede sig over Spillet.

Han begyndte at slaa den nye Løber op ad Trappen. Hammerslagene lød, mod det hule Træ, Slag efter Slag, op i Huset. Georg vaagnede paa sin Stol ved Døren og gik ind: -Klokken er to, sagde han og blev staaende paa Dørtrinet. Hans Excellence drejede Hovedet og havde halv skjult et Brev i sin knyttede Haand: -Bring mig Frakken.

Men da Fadene kom, vaagnede han op og slog Hovedet helt tilbage af Velvære: Der maa Mad til, sagde han, og han begyndte at spise, med opbunden Serviet. Han fortalte Last og Fast. Om Knuth: han er s'gu rent gal, sagde han og missede med Øjnene til Ida: men en prægtig Fyr. Og om Admiralen: nu havde han været upaalidelig igen; han kunde s'gu heller ikke la'e de Hunkøn gaa.

Fangerne vaagnede og tog paa Fangst; men da ogsaaden stærke Mandvar tagen ud, satteStøvlemandensin Konebaad i Vandet og bad sin Moder sætte sig ved en Aare. Selv ordnede han Roret; men da han satte endnu en Aare ud, spurgte Moderen: „Hvorfor gør du det? Du har jo kun mig til at ro.“ Sønnen svarede ikke og gik i Land.

Han stirrede og blev ikke mæt af at sluge dette Navn: Snigløberen blev til en Helgen i hans Tanke. Saa rev han sig løs og gik langsomt op om Altret. Han gik med bøjet Hoved i dybe Tanker han snublede og vaagnede. Det var en Ligsten, over hvilken han var snublet, og han gav sig til at læse: "Hans!"

Gamle vaagnede op af sine Drømmerier og yttrede mere Interesse for Sagen, saa jeg meente, at nu behøvedes min Nærværelse vel ikke længer, og i al Stilhed listede jeg mig da bort i Haab om at træffe Emmy eller Andrea Margrethe. Da jeg kom over i Dagligstuen, fandt jeg Andrea Margrethe og Corpus Juris alene.

Det var, som den Døende vaagnede og hun søgte at løfte Haanden fra Tæppet: -Hvem er det? hviskede hun. -Mig, sagde Hans Excellence og tog om hendes Haand. Der gik næsten et Smil hen over hendes Ansigt og hun forsøgte at nikke. -Hvor er Preben? hviskede hun igen, mens hun vendte Øjnene, der maaske næppe mer kunde se. -Nu skal Preben komme, sagde Hans Excellence pludselig meget sagte og han gik.