Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
Inden Middag vidste hele Byen, at det var Prins Christiern, der havde været Mester for det. Drømmeren Det var langt op paa Dagen, da Mikkel Thøgersen vaagnede. Han laa noget inden han blev klar over sig selv, han havde drømt saa besynderligt, skønt han ikke huskede noget. Lyset faldt fra Taglugen lige ned i det elendige Kammer.
Hos den unge Kaptajn vaagnede en svag Mistanke om, at Negoro havde haft en Finger med i Spillet ved det første Kompas' Ødelæggelse, og at han maaske ogsaa havde villet gøre det andet ubrugeligt. Men hvorfor? Maatte han dog ikke, lige som alle de andre, kun ønske jo før jo hellere at naa Amerika?
Jeg sov udmærket den Nat og drømte, at jeg spiste Corpus Juris, men fik ham i den gale Hals og blev kvalt, hvorpaa Gamle holdt en Ligtale over os, der var saa lang og kjedelig, at vi begge To vaagnede op og bleve levende igjen.
-Hører Du, Giovanni, det nytter ikke: vi maa rejse. Det var ligesom Giovanni vaagnede, han forstod uden at have hørt. Han tog med Haanden ned over Øjnene og sagde: -Ja ja ... Ja Du sørger vel for det. Han lagde Hovedet ned mod Bordpladen, og Batty gik. Batty talte med Direktøren den næste Formiddag: de kunde rejse om en Uge. Det blev saa bestemt.
Jeg faldt snart i en dyb Søvn, af hvilken jeg ikke vaagnede før næsten tre Timer senere. Da jeg aabnede Øjnene, skinnede Solen endnu klart. Vinden havde lagt sig, og Luften var lige saa rolig, som Natten havde været støjende og stormfuld.
Da jeg vaagnede næste Morgen, var min første Tanke: »idag vil Du forlove Dig, Nicolai!« Jeg sprang ud af min Seng for at see, hvorledes Veiret var, thi ligesom en dygtig Feltherre først undersøger Vind og Veir, inden han begynder Slaget, saaledes anseer jeg det ogsaa for nødvendigt at have godt Veir, hver Gang jeg skal udføre en eller anden stor Bedrift.
Ved Nattens Anbrud traf jeg en reisende Klædehandler, og jeg overnattede under aaben Himmel paa de store Klæderuller, han førte med sig. Jeg vaagnede styrket af Søvnen, men jeg havde endnu 14 Timers Vei til Athen; det var et besværligt Ridt under idelige Mavesmerter.
Hans Lemmer var tunge, som en drukken Mand faldt hans Øjne til ... han var bedøvet under sin Elendigheds Last. Men i hine tavse Timer, da han angstfuld uddybede sin Uformuenheds Svælg, dræbtes det bedste hos den sidste Høg. Da han vaagnede, var det mørkt. Han laa lidt og stirrede paa Vinduet, lidt Lys kom ind fra Gaden.
Nina kom ind, hun var meget bleg, med røde Øjne. "Tror Du, hun dør?" spurgte William. "Jeg véd ikke," sagde hun. Og uden at tænke derover gav hun sig til at klappe Williams Haar. "Er her nogen?" spurgte Stella svagt, da hun vaagnede. Berg gik hen til Sengen. "Lad de andre gaa," sagde hun mat, "og luk Døren." Høg gik, Berg lukkede, som hun havde bedt om, gik saa tilbage til Sengen.
Han stod og saá paa mig et Minut hvor jeg dog véd nøjagtig Besked! Saa sagde han: "Du er meget smuk, naar du sover!" Hans Stemme var ikke kærtegnende eller smigrende, kun som om en Kendsgerning havde tvunget ham til denne Ytring. Jeg lod, som om jeg vaagnede ganske roligt. "Var den Portvin fra 47 saa god, som De haabede?" spurgte jeg sympatisk. Han satte sig.
Dagens Ord
Andre Ser