United States or Vanuatu ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun gik igen til Vinduet. Klokken blev ved at lyde høit. Hun saa en Karl med Lygte gaa over Gaarden mod Porten, lidt efter en til. Saa hørte Klokken op at lyde, og de fik Porten op. Der maatte være kommet nogen, en fremmed ... Men det var saa mørkt, man kunde ikke sé det mindste. Hun tog Lampen og aabnede Døren til Gangen ... Karlene klaskede med deres Træsko op ad Trappen.
Som hun ældedes for Resten, Frøken von Salzen hun gik altid med to Stokke nu. Men Tiden gaar og tager svært paa os alle. Selv Priorinden "den Ungdom" begyndte at faa hvide Haar mellem de brune under Enkekappen. En Morgen Otto Heinrich havde været Officer fire, fem Aar vækkede Pigen Priorinden meget tidlig. -Deres Naade, der er en Herre.... -Paa denne Tid? Du sagde dog vel, han maatte komme igjen.
Jeg gav hende en Thaler i Haandpenge, og gik, meget glad over at være kommen til et Resultat. Da jeg traadte ud, maatte jeg sande Kjællingens Ord om den smukke Udsigt.
Jeg kunde fristes til at troe, at det var Andrea Margrethe, der nu udøvede samme Virkning paa ham, som tidligere Dagbladet, ja endog i langt høiere Grad, thi medens han altid maatte studere Dagbladet i det mindste een Time, inden han kunde blive i godt Humør, saa behøvede han kun at see paa Andrea Margrethe et eneste Øieblik, og strax blev han et nyt Menneske.
Hvilket da hun hørte, var hun ligesaa ubevægelig som de andre og sagde, at Troldkonerne havde forgjort hende. Man maatte derpaa tilspørge Mag.
Der steg paa sine Steder et fortumlet Sprøjt op ad Klitvæggen, som kunde denne være et Klippeskær i det dybe Hav. Inderst i Vigene, hvor Søen ikke hver Gang naaede, laa Skummet pakket sammen alenhøjt som Fygesne i en Hulvej. De havde Vejret sideværts paa sig, naar de gik lige i Nord, men saadan som de maatte krydse sig frem, stak Blæsten ofte klods #imod# og fluks fra Havet.
Til en Begyndelse var det ikke saa let at lystre mine to Kajakledsagere: tidlig Morgen, blikstille, rolig Himmel, Solskin, og dog vilde de ikke af Sted og bad mig se Vejret lidt an; de ventede Regn og Blæst, og kun i Magsvejr turde de sammen med mig passere Syltops-Fjældet med dets Isblink. Naa, ja saa maatte vi se Tiden an!
-Men denne Interesse, Hr. Konferentsraad, maatte gerne og Herluf Berg lo lidt give sig noget tydeligt Udslag. -Bedste Hr. Berg, sagde Konferentsraaden og slap Linealen, Folk, der tager tyvetusinder ind, kan saa vist leve uden anden Prioriteter.... -Ikke naar Driften fordrer de tyvetusind, sagde Berg.
Amalie kvidrede i Stuen; der blev smækket med en Dør: Om Vilhelmine vilde holde Næsen hos sig selv man maatte vel have Lov til at øve sig. Amalies Hoved kom tilsyne ved Kældergelænderet og skingrede op efter i Trappegangen.
Foran Porten stode to store Træer, rundt om paa alle Sider vare tætte Buske; nu var Løvet affaldet, saa man kunde see igjennem de nøgne Grene, men om Sommeren maatte Præstegaarden ligge lunt og tæt som en Fuglerede indenfor det grønne Løv, der dækkede den paa alle Sider.
Dagens Ord