United States or Serbia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Af den Grund havde de hidkaldt en Mand, der havde Ry for Visdom og Hellighed frem for nogen anden, det var ham, de kunde se foran dem. Han havde gjort det hemmelige Samfund store Tjenester, han havde vist sig at være en retfærdig Mand, og nu stod der kun tilbage for ham at meddele, om han var villig til at paatage sig Ansvaret for det Hverv, han var blevet kaldet til.
Og som en Dronning tronede Madam Henriksen en Timestid senere i Mosegaardens fornemste Sofa hyldet og komplimenteret af Jægermesteren og Frue. Efter Velkomstkaffen blev hun vist rundt ude og inde. Hendes kyndige Øjne vurderede Inventar og Besætning paa en Ottendedel Øre; og hun fandt alt saare godt.
Det var, som gik han svanger med en Viden, der hvert Øjeblik truede med at faa ham til at briste ud i en høj Latter: Ha, ha a! Der kan I bare se! Det havde I vist ikke troet om mig! Han gjorde sig øjensynlig den største Umage for at tøjle denne sin indre Lystighed. Men helt lykkedes det ham aldrig.
-De kender vist Berg fo'r sammen, det var virkelig den lille Fru Stern, der havde talt, og to Gange havde maattet sige: »De kender vist«, og var blevet saa rød som en Pæon. De kender vist en ... Hr. Gerster, Erhard Gerster, sagde hun og hun tabte fuldkommen Fatningen ved at nævne Fornavnet....
Ja; rejse bort et halvt Aars Tid og se at komme til Kræfter! Jo, vist saa! Tror De ikke, jeg kan se, at De er syg? Der er jo snart ikke mere Kød paa Dem end paa en almindelig Kanariefugl! Før var De brun, og det klædte Dem. Men nu er De jo ganske grøn! Hvad er det, der piner Dem? I gaar alle sammen rundt her og bliver saa løjerlige! Se nu til Helmuth!
Kan Du høre? De kommer nærmere! stødte Johanne frem i sin Angest. Men den lille klappede beroligende hendes Haand: Nej, nej, vist ikke saa, Mor ... sagde hun sagtmodig Kom, saa gaar vi lidt; det plejer jo at hjælpe. Og Moder og Datter begyndte at vandre op og ned i Værelset. Luk Øjnene, Mor; jeg skal nok lede Dig. Lig-Johanne klemte Øjnene fast i.
Vi ville ikke kaste en Skygge paa Stedfortrædere eller Kjøbenhavnere i det Hele; men vist er det, at han som sidder der han ender sikkert i Bøien. Sic transit gloria mundi! Fyrbøderne maa ogsaa gjerne underkastes en omhyggelig Revision, inden de komme ombord i Mangel deraf en stræng Kontrol ombord. Til denne Bestilling faaes ofte slette Subjekter.
"Vi bestræber os altid for at holde Orden i Regnskabet. Her staar der under den fireogtyvende Juni en Officer ved Navn Soubiron, en høj, slank, ung Mand med lyst Haar. Har De kendt ham?" "Ja vist!" "Jeg kan se, at vi begravede ham under samme Dato!" "Stakkels Fyr!" udbrød jeg, "og hvorledes døde han?" "Vi begravede ham!" "Men før De begravede ham?" "De misforstaar mig aldeles, Oberst!
"De maa jo have Nogen at holde af, ikke sandt? Og nu har De kun Deres Mo'er slet ingen Andre. Deres Mo'er med hele Ritualet. De tør ikke rokke ved en lille Tøddel deraf, for saa er De bange for, at De skal blive drevet helt ud i det klare Oprør mod det hele. Er det ikke saadan omtrent, De tænker?" "Jo, det er vist det."
Som altid har Politiet gjort sin Pligt.« »Nej er det muligt ?« Inspektøren saa paa Fangen og derfra paa Herredsfogden. »Jamen ? Jeg synes, hm ... Fyren her er jo dobbelt saa høj !« »Ja vel, vist saa!« Haanligt lød Herredsfogdens Stemme. »Men i Fangedragt, og følgelig ogsaa brudt ud! Han er vokset en Smule, ja vist, det er bare Forandringen!
Dagens Ord