United States or Lesotho ? Vote for the TOP Country of the Week !
Idag var det saa varmt og stille, at Tine havde lukket op til begge Sider under Kirketiden. Solen laa frem over Bordet og den Damaskes Sofa; alle Stuer var fyldt med Lugten af Gyldenlak og Roser. Psalmen med dens mange Roster i Diskanten lod ind gennem Haven. Det var "Dejlig er Jorden", de sang; Tine falde i og nynnede den med, mens hun gik.
Hun speidede efter hans Ansigt, mens han satte sig nær ved Flygelet: -Nei intet: og hun hørte op at spille. Greven slog Benene over hinanden og strakte sig let i Stolen. -Nei han var uskadelig. Hun skiftede Plads, satte sig hen i den lille Sofa og spurgte, hvem der var af Gæster. Greven fortalte. De talte om forskellige Ting. -Er Carl kommen hjem, spurgte saa Greven. -Jeg tror ikke
-Det er Erhards Syndebuk, sagde Fruen. »Skammekrogen« var et Privat-Hjørne af Spisestuen med et Divanbord og den gamle Sofa fra Provinsdagligstuen. Erhard paastod, at hans Moder flyttede derind og strikkede, naar der ingen var hjemme. -Ja sagde Fruen naar Vinden staar paa her, sidder jeg derinde. Sandheden var, at »Skammekrogen«, var hendes kæreste Plads.
Ude paa Scenen, hvor der var ganske mørkt, rumsterede et Par Maskinkarle med nogle Sætstykker. William interesserede sig for den mindste Ting, han lagde Mærke til hver Sprække i det store Spejl, Kviksølvet var rent gaaet af, en lang Stribe over, det maatte være svært at spejle sig i det Spejl, og til hver Plet paa Sofaen. Han havde set den Sofa i mange Stykker. Ved Dagen var den forfærdelig.
Udenfor Forretningen paa Købmagergade var der formeligt Opløb foran en Silkepapirs-Mandarin og -Mandarinfrue i naturlig Størrelse, der valsede i Udhængsskabet. Herluf gik ad Bagvejen ind i Kontoret, hvor han hilste paa et Par unge spanskskæggede Malere, der dovnede med Cigaretter i Munden i en Sofa, og nikkede ind til gamle Hr.
Hun kunde til Tider være kold som Is, og netop i Dag, da Detektiven kom, var Damen i en af sine mest tilfrosne Stemninger. Hun laa paa en Sofa i sin elegante Dagligstue. Da Tjenestepigen lukkede ham ind, betragtede hun ham ligegyldig. »Hvad skylder jeg Æren ...« »Et Indbrudstyveri, der skal være foregaaet her sidste Nat.« »Ja saa,« lød det ligegyldigt. »Carman har nok sendt Bud efter Dem.
Naturligvis kendte han ikke Forskel paa en Canaletto og en Turner; han lod ikke engang, som om det interesserede ham, og da vi kom ned til Enden, hvor de gamle Italienere hænger, og jeg var ved at forklare ham en Madonnas vidunderlige Skønhed, sagde han: "De ser alle ud, som om de var søsyge og fordrejede! Tror De ikke, at vi kunde sætte os i den Sofa og tale om noget andet?"
-Man har da Følelse, havde hun sagt, halvt fornærmet. Herluf kom til at le ganske højt ved at tænke sig de to travrige Grædepile paa Paulas røde Sofa ved Siden af hinanden. -Hvad ler du af? sagde Lange. -Af noget meget sørgeligt, svarede Berg. -Ja jeg synes ogsaa, Humøret staar paa Frost, sagde Lange, der var halvkrænket over Optagelsen af sin Historie og lettede paa sig.
-Hva', det gor godt i Lemmerne, skreg de fra Havestuen og slog i Vaeggen. Oppefra bankede de med Sablerne i Gulvet om Ro. Tine regerede ude i Fadeburet: det var blevet hendes Kammer. Hun tog Madratsen op af sin Seng; den kunde Skovrideren da i det mindste faa til Underlag paa sin Sofa.
-Kære Kate, hvor Du marcherer, sagde Fru Mourier fra sin Sofa. -Jeg tænker, sagde Kate og vandrede videre. -Men kunde Du ikke gøre det siddende, sagde Fru Mourier. Pludselig havde Kate sat sig med begge Mynderne foran sig, og rejste sig saa igen. Henne ved Døren strakte hun Armene op langs Dørkarmen. -Er det iaften, vi skal paa Koncert? sagde hun og saá ud i Luften. -Ja.
Dagens Ord