United States or Solomon Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der var en slem Luft af Gas, det var den, som ødelagde alle Blomsterne i Blomsterbordene dem brugte man ogsaa paa Scenen, baade dér og dér. Forresten havde man ogsaa glemt at vande Planterne de var helt tørre, William følte paa Jorden, den var næsten Sand, saa tør var den ... Mon de dog aldrig vilde komme?
Han spurgte, om han kunde komme op paa Scenen. En geskæftig Student i Kjole og hvidt Slips viste ham Vejen. Oppe paa Scenen løb alle støjende rundt imellem hinanden, Maskinkarle flyttede Sætstykker, og Pynteskræddere klædte et Par Herrer om midt paa Scenen. William bad om at maatte tale med Hr. Andersen. Andersen havde fugtige Hænder af Spændingen. "Har De set mig?" spurgte han.
Endelig kom man da ud fra Bænken og op til Døren. Musikken begyndte igen. I det samme rullede Tæppet op, Stella, som gik bagest, trykkede William hen imod Døren, en Mumlen fik Drengen til at vende Hovedet. Han saá fire nøgne Kvinder midt paa Scenen. Saa lukkedes Døren bag ham.
Lady Ver lo bittert, og jeg sad der stille som Døden. Og Musiken og Komedien fortsattes hele Tiden paa Scenen. Jeg er glad over, at hun bliver myrdet til Slutning, glad ! Men jeg vilde gerne have set Blodet flyde. Jeg er vild vild sommetider. Park Street 300 , Fredag Morgen den 25. Novbr.
-Strax, strax, sagde Damen, der blev ved at hænge uægte Perlestads, hun tog af en Safianspose, i tætte Rader om Halsen. -Strax, sagde hun og sendte et Par forfjamskede Triller ud i Rummet for at rense Halsen. De to Herrer gik med for at begynde, og man hørte op fra Scenen Sonaten for Piano og Violin, daddelløs og livlig som en lang Vuggevise.
William kom lidt for sent i Theatret, Tæppet var oppe Andersen kom lige ind paa Scenen ... Hvor han saá ung ud! Og i Grunden smuk. Nej, smuk ikke, men saa ung. William saá slet ikke paa de andre, hørte ogsaa kun deres Stemmer som en Summen, han blev ved at stirre paa dette unge Ansigt gennem Kikkerten. Og saa da Tæppet faldt, vidste han næppe, hvordan Andersen havde set ud.
Frøken Hansen lagde Panden ned mod Bordet og græd stille. Ude sang de endnu Kærlighedsduetten: Kun det Kys ægte blir, som Elskov Elskov gir, hvor Læbe bringer Læbe Bud om Flammer, tændt af Elskovs Gud som Elskov Elskov gir. Pludselig hørte de ilfærdige Skridt frem og tilbage paa Gange og Trapper, og mange Stemmer, der hviskede. Musiken holdt op, og Folk løb forvirret frem over Scenen.
"Ikke sandt ..." Derpaa højere: "Overordentlig Lykke. De er vel begyndt paa det store Drama?" "Ja, det er snart færdigt." "Ja saa " "Jo, jeg er i femte Akt." "Naa, Hr. Andersen," sagde Direktøren, "skal vi saa gaa ned paa Seeren?" "Hr. Andersen har taget Aladdin med," sagde William. Direktøren saá lidt paa ham, "Godt," sagde han saa. "De giver jo Stikreplikkerne, Høg." De kom ned paa Scenen.
Ja han takkede, hvis Ellen vilde ... -Det vilde maaske more Carl ... Hun vendte sig. Men, kære, De har jo ikke rørt Deres Artiskok ... Nu saa han igen paa hende. -Nei hvor han dog havde let ved at blive rød jeg ved ikke, jeg forstaar ikke ... rigtig at spise dem. Ja, saa var det altsaa aftalt, De fulgte med ... Kl. 9 ... De maatte sé anden Akt ... Scenen paa Markedet ...
Saa saá han sig om og besindede sig og lagde det røde Bind hen paa Bordet, Men lidt efter tog han det igen og slog op paa de første Sider. Scenen med Drengene paa Gaden: Selim. Dér er Aladdin, saa nu kan vor Leg Begynde ret. Aladdin. God Morgen, Kammerater. Selim. Hvor blev Du af saa længe? Aladdin. Ser Du vel, Der var Begravelse her uden Byen Paa Kirkegaarden ved Moskéen hist.
Dagens Ord